Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/12-09   -   Pressemeddelelse

Rekordmange spilkonsoller under juletræerne i år

... men hvilket system skal man som forbruger gå efter?

Danskerne køber spilkonsoller som aldrig før. Pr. 1. december 2009 er der i Danmark solgt 32.000 flere spilkonsoller end på samme tid sidste år - som i øvrigt var rekord år. Samtidig viser erfaringerne at de næste par uger inden jul er det tidspunkt på året, hvor der sælges allerflest spilkonsoller og spil.

Vælg rigtigt fra starten
'Spilkonsoller er blevet allemandseje, men de henvender sig til forskellige målgrupper og har forskellige styrker. For at undgå skuffelser juleaften er det vigtigt, at man investerer i det rette system fra starten', fortæller Annette Jacobsen, der er formand i Multimedieforeningen.

For at hjælpe forbrugerne i den travle juletid giver Multimedieforeningen her en oversigt over de tre spilkonsoller på markedet - Xbox 360, PlayStation 3 og Nintndo Wii:

Xbox 360
Microsofts Xbox 360 henvender sig efterhånden til en meget bred målgruppe, da prisen er lav og mængden af musik- og sociale-spil er større end nogensinde. På Xbox 360 kan man spille online med vennerne, hente spil på Xbox LIVE, tjekke og opdatere sin Facebook- og Twitter-konto, streame indhold fra pc til tv samt downloade og streame HD film via Zune Video Store. Xbox 360 har en dedikeret brugerskare, der i snit køber mere end 8 spil om året, og der findes mere end 1.000 spil til Xbox 360 og flere end 30 millioner mennesker er på Xbox LIVE. Til næste år kommer Microsofts 'Project Natal', hvor man kan spille helt uden controller.

PlayStation 3
Sonys PlayStation 3 henvender sig både til den seriøse konsolspiller og til hele familien, der kan samles om konsollens populære musik og quizspil. PS3, som PlayStation 3 kaldes, er en high definition multimedie-maskine, der kan afspille Blu-ray film, hjemmevideoer, familiebilleder og musik. Det er gratis at spille online via PlayStation Network, hvor man også kan se tusindvis af gratis musikvideoer med VidZone-tjenesten og til næste år kan man leje film i HD kvalitet. Også PlayStation er langt fremme med bevægelsesfølsom styring, og den lille nye PS3 model bruger 30 mindre strøm end tidligere. PS3 brugere køber i snit 13 spil om året.

Nintendo Wii
Nintendo Wii henvender sig primært til børnefamilier og folk der ikke spiller så meget. Her er fokus på den bevægelsesfølsomme styring og ikke på high definition, grafik og mediecenterfunktioner som hos PS3 og Xbox 360. Nintendo Wii har stor succes med sport- og fitness spil, og der udvikles en masse tilbehør, som styrker samspillet mellem bruger og konsol. Nintendos brugere køber i snit lige over 2 spil om året.

'So ein ding' bedømmelse
Så sent som i går anmeldte 'So ein ding' på DR2 alle tre systemer. Xbox 360 fik bedømmelsen 4 ud af 6, PS3 5 ud af 6 og Nintendo Wii 1 ud af 6. Indslaget kan ses på http://www.dr.dk/dr2/soeinding.

Håndholdte konsoller
Udover de stationære systemer, der tilsluttes et tv, så findes der håndholdte systemer som Nintendo DS og PlayStation Portable (PSP), hvor man både kan købe spillene fysisk og downloade dem fra nettet.

Relevant information

http://www.muf.dk


Pressekontakt


Firma

Multimedieforeningen
Langelinie Allé 35
2100 København Ø, Danmark

  36 890 890
  36 890 890

http://www.muf.dk/

Modtag nyheder fra Multimedieforeningen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater