Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/09-11   -   Pressemeddelelse

Tag-eksperten bliver til Compara

Rådgivningsfirmaet skifter navn til Compara for at undgå forveksling.

Compara bliver det nye navn på virksomheden, der har afdeling i Aalborg og Søborg og yder rådgivning til private husejere i forbindelse med udskiftning af tage.

- Da mange aktører på markedet de senere år er begyndt at kalde sig eksperter i tage, vil vi gerne have en klar profil over for husejerne og undgå forvekslingen. Vi er kundens mand, forstået på den måde, at vi guider husejeren uden om de mange faldgruber, der lurer, når man skal have et nyt tag. Vi er ikke tømrere, som husejere ofte forveksler os med, men har et bredt netværk af godkendte tømrere, der laver selve udskiftningen, fortæller Rolf Pedersen hos Compara.

Let sammenlignelige tagpriser

Navnet Compara er taget fra latin og betyder sammenligning. Og netop sammenligning er en af rådgivningsfirmaets kerneydelser.

- Efter et gratis formøde med husejeren laver vi en detaljeret arbejdsbeskrivelse, som vi sender i udbudsrunde hos tre af vores udvalgte samarbejdspartnere. Dermed kan husejeren trygt vælge den laveste pris, da alle priser er givet på det samme grundlag. Der kommer derfor ingen uventede overraskelser og ekstraregninger, som ellers desværre ofte er tilfældet, siger Rolf Pedersen.

Virksomheden har eksisteret i fire år og bistået over 250 husejere i Nordjylland og Nordsjælland med at få skiftet tag.

Relevant information

http://www.compara.dk/


Pressekontakt


Firma

Compara A/S
Telefonvej 6
2860 Søborg, Danmark

  32 10 10 77
  32 10 10 77

http://www.compara.dk/

Modtag nyheder fra Compara A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater