Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-09   -   Pressemeddelelse

Globale hotelpriser falder med 17 pct

Den globale finanskrise og en stærk Euro er ensbetydende med, at danske rejsende kan glæde sig over, at hotelværelser kloden rundt er billigere end nogensinde før. Således er gennemsnitspriserne for hotelværelser i hele verden faldet med 17 pct. Det viser Hotelbookingportalen Hotels.coms seneste Hotel Price Index.

Den gennemsnitlige pris, som rejsende over hele verden har betalt, var mere end en sjettedel lavere i første halvdel af 2009 end i samme periode året før. Faktisk var prisfaldene så drastiske, at raten på hotelværelser i årets første seks måneder lå på samme niveau som tilbage i januar 2004, hvor Hotels.com udgav deres første prisindeks (HPI).

Hotelprisernes fald på 17 pct. skyldtes generelle prisfald i alle kontinenter, og det er den absolut mest drastiske ændring i priserne, som er blevet set i hotelindustrien i løbet af de fem år, hvor Hotels.coms Hotel Price Index er blevet udgivet. Med tilsvarende faldende flypriser, rækker de rejsendes penge længere end nogensinde før.

Den gennemsnitlige værelsespris for et hotelværelse i Europa faldt med 16 pct. i årets første 6 måneder i forhold til samme periode året før, og nåede således et niveau, som endda er lavere end i januar 2004.

Hotelpriserne i Latinamerika oplevede det største prisfald, med et fald på 18 pct. i forhold til året før, mens priserne for hotelværelser i Nordamerika og Asien faldt med 17 pct. i løbet af kun 12 måneder, som følge af hotelejernes kamp for at opretholde belægningsprocenten og samtidig tiltrække både feriegæster og forretningsrejsende.

Hotels.coms prisindeks (HPI) er baseret på de reelle priser, betalt pr. hotelværelse, frem for de annoncerede hotelpriser. Indekset er udregnet på baggrund af de priser, som kunderne reelt har betalt på mere end 70.000 hoteller fordelt på 13.000 destinationer kloden rundt. Den seneste HPI ser på hotelpriserne i perioden januar til juni 2009, sammenlignet med samme periode året før.

"Vi havde en forventning om, at 2009 ville blive et år med dramatiske prisfald overalt i verden, og indtil videre holder vores forvetninger stik. Vores seneste Hotel Price Index, som er baseret på den faktiske pris, som kunderne har betalt og ikke bare på de annoncerede priser, viser, at priserne gennemsnitligt faldt med 17 pct. i løbet af årets første seks måneder. Dette er helt sikkert en af de mest signifikante bevægelser vi har set i løbet af de fem år, vi har udgivet vores Hotel Price Index. Der har aldrig været et bedre tidspunkt end nu til at pakke taskerne og rejse af sted," udtaler David Roche, global formand for Hotels.com

Relevant information

http://www.hotels.dk


Pressekontakt


Firma

Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231, Danmark

  +44 20 7019 2165
  +44 20 7019 2165

http://www.hotels.com

Modtag nyheder fra Hotels.com på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire