Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/08-10   -   Pressemeddelelse

Danskerne trætte af ekstraudgifter på hotellerne

- Vi vil ikke betale ekstra for parkering, internet og vand på hotellet

Når vi danskere booker et hotelophold, forventer vi, at alle ydelser er inkluderet i prisen, og mange af os er blevet overrasket over en ekstraregning for ting, vi ikke regnede med at skulle betale for. Især mener vi, at ting som parkering, trådløst internet, morgenmad og vandflasker på værelset bør være gratis, når hotellet først er booket og betalt. Og selvom vi har affundet os med at måtte betale for indholdet i minibaren, føler 2 ud af 3 danskere sig snydt af de tårnhøje priser på minibarens indhold. Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com.

4 ud af 10 danskere overraskes af ekstraregning
En ny undersøgelse, foretaget af verdens førende hotelbookingportal, Hotels.com, blandt 2.306 rejsende fra hele verden - heraf 310 danskere, viser, at næsten 4 ud af 10 danskere (38 pct.) har oplevet, at hotelregningen er blevet dyrere, fordi de måtte betale for noget, de ikke troede, at de skulle betale for.

Men dermed er danskerne faktisk et af de folkefærd, som udviser størst indsigt i deres hotelregning. På verdensplan er det nemlig gennemsnitligt 48 pct., som er blevet overrasket over hotelregningen, og især de tilbagelænede brasilianere får sig som regel lidt af et chok, når de modtager regningen - her har hele 78 pct. nemlig oplevet, at skulle betale ekstra for noget på hotellet, som de troede var gratis.

"Undersøgelsen viser, at danskerne er meget prisbevidste, når det gælder ferien og hotelopholdet, så feriebudgettet rækker længere. Der kan være stor forskel på, hvilke ekstra services der er inkluderet i prisen på de forskellige hoteller, og det kan derfor betale sig at undersøge markedet og sammenligne forskellige hoteller inden man booker," siger Alison Couper, kommunikationsdirektør for Hotels.com.

Danskerne vil ikke betale for parkering og internet
Nogle af de ting, som vi er allermindst villige til at betale ekstra for på hotellet, er parkering og internet. Således mener 7 ud af 10 danskere (70 pct.) at parkering bør være gratis for hotellets gæster. Dette skyldes måske, at danskerne er et folkefærd, der ofte rejser på bilferie. På verdensplan er det nemlig det trådløse internet på hotelværelset, som flest rejsende mener, burde være gratis (66 pct.). Denne holdning deles da også af 55 pct. af danskerne. derudover mener over halvdelen af danskerne, at man hverken bør skulle betale for morgenmad eller for vandflasker, når man bor på hotel.

Snydt af den dyre minibar
Langt de fleste danskere går med til, at man skal betale, hvis man benytter sig af hotelværelsets minibar, men mange vælger så at lade helt være med at benytte sig af minibaren, fordi priserne er alt for høje. Således vælger 71 pct. af danskerne som regel at lade være med at bruge minibaren og tager i stedet deres egne snacks og drikkevarer med op på hotelværelset. Gennemsnitligt føler 63 pct. af de rejsende fra hele verden sig snydt af minibarernes høje priser.

TOP 5: DET VIL VI IKKE BETALE FOR

1. Parkering 70 pct.
2. Trådløst internet 55 pct.
3. Morgenmad 53 pct.
4. Vand på flaske 51 pct.
5. Morgenvækning 50 pct.

Kilde: Internetsurvey foretaget af Hotels.com blandt 2.306 rejsende fra hele verden - heraf 310 danskere.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er blevet foretaget på internettet i juli - august 2010 blandt 2.306 rejsende fra Italien, Spanien, Frankrig, England, Irland, Tyskland, Korea, Japan, Brasilien, Rusland, Sverige, Norge og Danmark - heraf 310 danskere. Undersøgelsen er foretaget af Hotels.com. Data ejes derfor af Hotels.com, og der må ikke refereres til undersøgelsen uden kreditering af Hotels.com.

Relevant information

http://www.hotels.com


Pressekontakt


Firma

Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231, Danmark

  +44 20 7019 2165
  +44 20 7019 2165

http://www.hotels.com

Modtag nyheder fra Hotels.com på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire