Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/10-10   -   Pressemeddelelse

Danske hoteller rasler ned i pris

Danmark det land i Europa, der har oplevet det næststørste prisfald på hoteller

Det er blevet billigere at bo på hotel i Danmark. Faktisk er Danmark det land, der næst efter Rusland har oplevet det største prisfald på hotelværelser i Europa. Det fremgår af Hotels.com's seneste Hotel Price Index (HPI®), som bl.a. viser i hvilke europæiske lande, priserne er hhv. steget og faldet.

Hotellerne i Europa er billigst mod øst, viser Hotels.com's Hotel Price Index (HPI®) for 1. og 2. kvartal 2010. Hotels.com er en hotelbookingportal med mere end 120.000 tilknyttede hoteller kloden rundt. På baggrund af bookingdata fra størstedelen af disse hoteller tegner prisindekset et velfunderet billede af prisudviklingen på globalt plan.

Priserne faldt i Danmark
Hvis du planlægger at holde ferie i Danmark, er der flere gode nyheder. Priserne er nemlig faldet så meget, at danskerne i gennemsnit kun betalte 848 kr. pr. nat for et hotelværelse i 2. kvartal 2010. Det er 7 pct. mindre end, hvad en hotelovernatning i Danmark gennemsnitligt kostede i samme periode i 2009. Det store prisfald i Danmark er det næsthøjeste i Europa, kun overgået af Rusland, hvor den gennemsnitlige pris for en overnatning på hotel faldt med hele 10 pct. fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010.

Priserne er ved at vende
Selvom priserne faldt i bl.a. Danmark i årets andet kvartal sammenlignet med samme periode året før, var den generelle tendens på globalt plan at hotelpriserne så småt begyndte at stige. Et tegn på at krisen er ved at være ovre i hotelbranchen.

"Prisudviklingen indenfor hotelbranchen er så småt ved at vende efter flere års nedgang, men i 2. kvartal af 2010 lå priserne stadig på omtrent samme niveau, som da vi første gang lancerede vores Hotel Price Index tilbage i 2004. Som rejsende kan man derfor stadig komme rigtig langt for pengene, når man booker hotel, og især i de østeuropæiske lande er der mange gode tilbud at finde på billige hoteller med høje standarder," Nigel Pocklington, administrerende direktør fra Hotels.com

###

Om Hotels.com's Hotel Price Index (HPI®)
Hotels.com's Hotel Price Index (HPI®) er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden. Prisindekset (HPI®) er baseret på bookinger foretaget på siden Hotels.com. De viste priser er de af kunderne reelt betalte priser, frem for de annoncerede priser, i de første seks måneder af 2010.

· I indekset finder man de reelle priser, der betales per værelse af Hotels.com's kunder i hele verden ved hjælp af et vægtet gennemsnit baseret på antallet af værelser solgt i hvert af de markeder, som Hotels.com opererer i.

· Ca. 91.500 hoteller på over 15.750 destinationer udgør tilsammen den række af hoteller, hvorfra priserne er fundet.

· Hotels.com's internationale skala (både hvad angår kunder og destinationer) gør indekset til et af de mest omfattende sammenligningsgrundlag, der er tilgængeligt, da det omfatter såvel selvstændige hoteller som hotelkæder, samt selvforplejning og bed and breakfast-ophold.



Relevant information

http://www.hotels.dk


Pressekontakt


Firma

Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231, Danmark

  +44 20 7019 2165
  +44 20 7019 2165

http://www.hotels.com

Modtag nyheder fra Hotels.com på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire