18/03-11
-
Pressemeddelelse
Antallet af forretningsrejser er stigende
Hver sjette dansker i beskæftigelse var på forretningsrejse i 2010
Næsten en halv million danskere var på forretningsrejse i 2010. Og mange forventer at tage på flere forretningsrejser i år. Det viser ny undersøgelse fra hoteleksperten Hotels.com. Brancheekspert bekræfter øget interesse for forretningsrejser.
En halv million danskere på forretningsrejse i 2010 Efter nogle år med tilbagegang ser det nu ud til, at der er kommet gang i forretningerne igen. Hver sjette dansker i beskæftigelse (17 pct.) var således på forretningsrejse i 2010.
Det svarer til, at knap en halv million danskere tog på forretningsrejse i 2010.
Det viser en undersøgelse om danskernes ferieplaner foretaget af verdens største hotelbookingportal Hotels.com blandt 1.162 danskere. Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 130.000 hoteller verden over.
Flere forretningsrejser i 2011
Samtidig fortæller 37 pct., at de var på flere forretningsrejser i 2010 end i 2009. Tre ud af fire forventer hertil at skulle på ligeså mange eller flere forretningsrejser i år (76 pct.), mens kun hver fjerde forventer at tage af sted færre gange end sidste år (24 pct.).
Nigel Pocklington, administrerende direktør hos Hotels.com, der står bag undersøgelsen, glæder sig over, at der igen er kommet gang i forretningsrejserne:
"Antallet af forretningsrejser er en god indikator for økonomien som helhed, så det er opmuntrende at se en stigning i danske forretningsrejser. Vores undersøgelse viser, at én ud af fire virksomheder booker rejser på websteder som Hotels.com - fordi det er en god måde at sikre, at de får en god handel, og få alle de oplysninger, de behøver for at træffe det rigtige valg."
Mænd rejser mere på forretning end kvinder
Ikke overraskende rejser mænd på flere forretningsrejser end kvinder. Således har hver fjerde danske mand (24 pct.) været på forretningsrejse i 2010, mens det samme gør sig gældende for hver tiende kvinde (10 pct.).
Relevant information
http://www.hotels.dk
Firma
Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231,
Danmark
+44 20 7019 2165
+44 20 7019 2165
http://www.hotels.com