Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/03-11   -   Pressemeddelelse

København eneste storby i Norden med prisfald

Hotelpriserne stiger i alle Nordens storbyer undtagen i København
Det er blevet billigere at bo på hotel i København. Faktisk er København den eneste storby i Norden, det er blevet billigere at overnatte i i 2010 sammenlignet med 2009. De norske byer Bergen, Tromsø og Oslo indtager top 3 over dyreste hotelbyer i Norden. Det viser hoteleksperten Hotels.coms seneste Hotel Price Index (HPI®).

Bergen er Nordens dyreste hotelby efter en prisstigning på 20 pct. I København er priserne faldet med 6 pct. Det viser Hotels.com's Hotel Price Index (HPI®) for 2010. Hotels.com er en hotelbookingportal med mere end 130.000 tilknyttede hoteller kloden rundt. På baggrund af bookingdata fra størstedelen af disse hoteller tegner prisindekset et velfunderet billede af prisudviklingen på globalt plan.

Priserne falder i København
København, som ellers har været berygtet for at være dyr at bo på hotel i, er det seneste år blevet billigere. Således er København den eneste storby i Norden, der har oplevet et prisfald i 2010 sammenlignet med 2009. Ifølge Hotels.com's seneste Hotel Price Index (HPI®), som netop er udkommet, faldt hotelpriserne i Købehavn med 6 pct. fra 2009 til 2010. Dermed koster et hotelværelse nu gennemsnitligt 861 kr. pr. nat.

"Finanskrisen har været særlig hård for de danske hotelejere - og er det til dels stadig. For at fastholde en god, konkurrencedygtig pris, er det derfor ikke underligt, at hotellerne i hovedstaden fortsat holdes lave," fortæller Nigel Pocklington, administrerende direktør for Hotels.com, om prisfaldet i København.

Kun norske byer i top 3
De nordiske storbyer oplevede generelt en stigning i priserne på hotelværelser i 2010 sammenlignet med 2009. Den norske by Bergen topper listen over nordiske byer som dyreste hotelby og er samtidig den by i Norden, der har oplevet den største prisstigning på hele 20 pct. Også på anden og tredjepladsen over dyreste hotelbyer i Norden finder man norske byer. Således koster et hotelværelse i Tromsø 1.024 kr. pr. nat efter en stigning på 7 pct., mens Oslo indtager tredjepladsen med en gennemsnitspris på 1.018 kr. pr. værelse pr. nat, og er således Norden dyreste hovedstad.

Relevant information

http://www.hotels.dk


Pressekontakt


Firma

Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231, Danmark

  +44 20 7019 2165
  +44 20 7019 2165

http://www.hotels.com

Modtag nyheder fra Hotels.com på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater