29/04-11
-
Pressemeddelelse
Forældre væk på forretningsrejse 2,5 uge om året
Ekspert: Forretningsrejser kan have positiv effekt på børnefamilien.
Forældre med hjemmeboende børn var i gennemsnit på forretningsrejse i 17,3 dage i 2010 - per person. Det viser undersøgelse fra hoteleksperten Hotels.com. Familieekspert Jesper Juul mener, at forældrenes forretningsrejser kan have positiv effekt på familielivet.
Forældre er ofte på forretningsrejse
Forældre var i gennemsnit på forretningsrejse 17,3 dage i 2010 per person. En almindelig forretningsrejse er typisk ca. 3 dage lang, og børnene må således undvære en af deres forældre i flere dage ad gangen.
Det viser en undersøgelse om danskernes ferievaner foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.162 danskere.
Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 130.000 hoteller verden over.
Jesper Juul, familieekspert, understreger, at børn er forskellige, men at der grundlæggende er flest positive forhold ved forældres forretningsrejser:
"Børn har forskellige behov, og nogle børn trives kun optimalt, når hele familien er samlet i en struktureret hverdag. Men forældres forretningsrejser har oftest en positiv effekt på familielivet. For det første får den ene forælder en pause fra det hårde arbejde i børnefamilien. En god nattesøvn og serverede måltider på hotellet kan give ny energi, som kan bruges på børnene, når rejsen er overstået. Og for det andet så får den forælder, der er hjemme med børnene, til gengæld mulighed for at være alene med sit barn, hvilket kan skabe en ny og anderledes kontakt i familien og forbedre relationerne. Så længe forretningsrejserne ikke er for lange og for mange, kan det bidrage positivt i
de fleste familier."
Par med børn er oftere på forretningsrejse end singler
Forældrepar med hjemmeboende børn er oftere på forretningsrejse sammenlignet med singler, der har hjemmeboende børn. Undersøgelsen fra Hotels.com viser således, at de forældre, der lever i parforhold i gennemsnit var af sted 18,2 dage pr. forælder, mens singler med børn kun rejste på forretningsrejse i 11,3 dage i 2010.
Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 130.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 70 Hotels.com websider i hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen. Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 1,8 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com's kunder den bedst mulige information forud for en booking.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien "Bedste Hotelbookingsite". Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som "Bedste Online Hotelbooking Site" ved den årlige Danish Travel Awards.
Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på telefon 43 68 23 29.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er blevet foretaget på internettet i december 2010. 1.162 danskere fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, og undersøgelsens resultater er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region i henhold til de af Danmarks Statistik oplyste gældende geografiske data for at sikre repræsentativitet. Undersøgelsens data ejes af Hotels.com og må derfor ikke anvendes uden kreditering af Hotels.com.
Relevant information
http://www.hotels.dk
Firma
Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231,
Danmark
+44 20 7019 2165
+44 20 7019 2165
http://www.hotels.com