Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/05-11   -   Pressemeddelelse

Svenskere og nordmænd strømmer til København

Vores skandinaviske naboer vil hellere til København end Paris, Berlin og Rom

Paris, Berlin eller Rom? Svenskere og nordmænd siger nej tak og besøger hellere København. I hvert fald var København det næststørste storby-rejsemål for nordmændene kun overgået af London, mens den danske hovedstad var svenskernes fjerdemest besøgte storby i 2010. Det fremgår af hoteleksperten Hotels.com's seneste Hotel Price Index (HPI®). Omvendt besøgte danskerne ikke i lige så høj grad den svenske og norske hovedstad.

Nordmænd elsker København
På nordmændenes top 20 over foretrukne storbydestinationer kommer København ind på en 2. plads, kun overgået af turistmagneten London. Det betyder, at Danmarks hovedstad eksempelvis overgår Barcelona, New York og Stockholm, der kommer ind på de efterfølgende pladser hos fjeldfolket i nord.
Det fremgår af det seneste Hotel Price Index (HPI®) for 2010, der er udarbejdet af verdens største hotelbookingportal Hotels.com. Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 135.000 hoteller over hele verden.

Også svenskerne foretrækker København
København kommer ind på en flot 4. plads hos svenskerne, der dog hellere vil til London, New York og Barcelona. Til gengæld er Danmarks hovedstad mere populær end storbyerne Berlin, Paris og Rom. Og så vil svenskerne meget hellere besøge deres danske broderfolk end deres norske naboer. Oslo er blot svenskernes 18. mest populære rejsemål.

København er mest populær i norden
På danskernes egen top 20 over mest populære rejsemål i udlandet kommer Stockholm og Oslo kun ind på en henholdsvis 9. og 19. plads. Tallene fra Hotels.com's HPI® viser derfor med tydelighed, at København er skandinavernes foretrukne rejsemål.

Nigel Pocklington, administrerende direktør hos Hotels.com, der står bag HPI®, forklarer Københavns store popularitet: "København er en moderne storby med et virkeligt godt internationalt image og skandinaverne har også opdaget den mangfoldighed byen tilbyder. Dansk turisme har altid levet af nærmarkeder og København er let tilgængelig for både svenskere og nordmænd."

Nigel Pocklington understreger, at økonomi også spiller ind: "Vi kan se, at valutakurserne i norden igen nærmer sig hinanden. Sammen med faldende priser på hotelværelser i København medfører det, at det er blevet billigere at holde ferie i Danmark. Det er ikke tilfældet i eksempelvis Stockholm og Oslo, hvor priserne det sidste år er steget med omkring 10 pct."

Om Hotels.com's Hotel Price Index (HPI®)
Hotels.com's Hotel Price Index (HPI®) er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden. Prisindekset (HPI®) er baseret på bookinger foretaget på siden Hotels.com. Prisindekset er baseret på de af kunderne reelt betalte priser, frem for de annoncerede priser, i 2010, og ovenstående data tager udgangspunkt i bookinger foretaget på Hotels.com's danske hjemmeside.

I indekset finder man de reelle priser, der betales per værelse af Hotels.com's kunder i hele verden ved hjælp af et vægtet gennemsnit baseret på antallet af værelser solgt i hvert af de markeder, som Hotels.com opererer i.

Ca. 91.500 hoteller på over 15.750 destinationer udgør tilsammen den række af hoteller, hvorfra priserne er fundet.

Hotels.com's internationale skala (både hvad angår kunder og destinationer) gør indekset til et af de mest omfattende sammenligningsgrundlag, der er tilgængeligt, da det omfatter såvel selvstændige hoteller som hotelkæder, samt selvforplejning og bed and breakfast-ophold.

For nærmere information
Kontakt venligst det danske Hotels.com pressekontor på telefon 30 26 56 50 eller på mail: presse@hotels.dk. Alternativt kontakt Hotels.com PR manager Kate Hopcraft på telefon (+44) 20 7019 2165 eller på mail: khopcraft@expedia.com.

Interviews med administrerende direktør for Hotels.com, Nigel Pocklington, eller global direktør for Hotels.com, David Roche kan arrangeres gennem det danske pressekontor - se ovenstående kontaktoplysninger.

###

Svenskere og nordmænd besøger København i stor stil:

(Målt på antallet af hotelbookinger foretaget af hhv. norske, svenske og danske rejsende)

NORSKE rejsendes top 20 destinationer i udlandet:
1. London
2. København
3. Barcelona
4. New York
5. Stockholm
6. Berlin
7. Rom
8. Paris
9. Prag
10. Amsterdam
11. Göteborg
12. Riga
13. Dublin
14. Krakow
15. Las Vegas
16. Nice
17. Dubai
18. Gdansk
19. Budapest
20. San Francisco

SVENSKE rejsendes top 20 destinationer i udlandet:
1. London
2. New York
3. Barcelona
4. København
5. Berlin
6. Paris
7. Rom
8. Las Vegas
9. Prag
10. Milano
11. Budapest
12. San Francisco
13. Miami
14. Amsterdam
15. Los Angeles
16. Dubai
17. Bangkok
18. Oslo
19. Tokyo
20. Orlando

DANSKE rejsendes top 20 destinationer i udlandet:
1. London
2. Berlin
3. New York
4. Rom
5. Barcelona
6. Paris
7. Prag
8. Hamborg
9. Stockholm
10. Las Vegas
11. Amsterdam
12. San Francisco
13. Malmö
14. Los Angeles
15. Dubai
16. Miami
17. Milan
18. Budapest
19. Oslo
20. Madrid

Kilde: Hotels.coms Hotel Price Index (HPI®) for hele 2010.


Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 135.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 70 Hotels.com websider i hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen. Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 1,8 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com's kunder den bedst mulige information forud for en booking.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien "Bedste Hotelbookingsite". Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som "Bedste Online Hotelbooking Site" ved den årlige Danish Travel Awards.

Relevant information

http://www.hotels.dk


Pressekontakt


Firma

Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231, Danmark

  +44 20 7019 2165
  +44 20 7019 2165

http://www.hotels.com

Modtag nyheder fra Hotels.com på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater