22/06-11
-
Pressemeddelelse
2 ud af 3 danskere holder sommerferie uden for skolernes sommerferie
Mange danskere holder allerede nu sommerferie
Når danskerne rejser på sommerferie i år, bliver det for manges tilfælde ikke kun i skolernes sommerferie.
Faktisk planlægger 2 ud af 3 også at holde sommerferie inden eller efter skoleferien. De fleste holder 2-3 ugers ferie, mens hver fjerde tager 4 eller flere ugers sommerferie. Det viser en ny undersøgelse for hoteleksperten Hotels.com.
Rejser uden for sommerferien
Sommerferien behøver ikke nødvendigvis at blive holdt inden for skolernes sommerferie. I hvert fald ikke, hvis man spørger 2 ud af 3 af de danskere, der holder sommerferie i år (68 pct.). For disse danskere holdes hele eller dele af sommerferien nemlig enten før eller efter skolernes skemalagte ferie. Det viser en ny undersøgelse for hoteleksperten Hotels.com.
Ser man kun på de danskere, der har hjemmeboende børn, rejser hver tredje alligevel uden for skolernes sommerferier (34 pct.), mens hele 8 ud af 10 af danskere uden hjemmeboende børn (78 pct.) planlægger sommerferie uden for skolernes ferie.
Sommeren byder på lange ferier
Størstedelen af danskerne holder 2-3 ugers sommerferie (60 pct.). Hver fjerde forkæler sig dog med fire eller flere ugers sommerferie (23 pct.). Kun hver 8. holder en uge eller mindre sommerferie (13 pct.).
Hos Hotels.com oplever man også, at danskerne flittigt booker overnatning - også uden for skolernes ferie:
"Selvom mange danskere er interesserede i overnatning i skolernes ferie, ser vi en tydelig interesse for hoteller også uden for den klassiske sommerferie. Her er det
også typisk lettere at finde nogle gode tilbud på overnatning, hvorfor man får mere for pengene ved at booke overnatning uden for skolernes ferie," fortæller marketing manager for Hotels.com, Cia Pirttinen.
Hovedstaden holder lang ferie - syddanskerne holder kort ferie
Det er især indbyggere i Region Hovedstaden, der ynder at holde en lang ferie. Her planlægger hele 27 pct. nemlig at holde 4 eller flere ugers ferie. Omvendt hopper syddanskerne i den anden grøft. Her er det således kun hver syvende, der holder ferie i 4 uger eller flere (14 pct.). I den anden ende af skalaen planlægger hver 6. syddansker kun at holde en uges ferie eller mindre (17 pct.), mens kun hver 10. hovedstadsindbygger holder så kort en ferie (10 pct.)
Kontakt Hotels.com
Kontakt venligst det danske pressekontor for Hotels.com på telefon 30 26 56 50 eller på mail: presse@hotels.dk.
Alternativt kontakt Hotels.com PR manager Kate Hopcraft på telefon (+44) 20 7019 2165 eller på mail: khopcraft@expedia.com.
Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 135.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 75 Hotels.com websider i hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen. Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 2 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com's kunder den bedst mulige information forud for en booking.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien "Bedste Hotelbookingsite". Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som "Bedste Online Hotelbooking Site" ved den årlige Danish Travel Awards. Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på telefon 43 68 23 29.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er blevet foretaget på internettet i maj 2011. 1.495 danskere fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, og undersøgelsens resultater er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region i henhold til de af Danmarks Statistik oplyste gældende geografiske data for at sikre repræsentativitet. Undersøgelsens data ejes af Hotels.com og må derfor ikke anvendes uden kreditering af Hotels.com.
Relevant information
http://www.hotels.dk
Firma
Hotels.com
10440 N. Central Expwy
Dallas, TX 75231,
Danmark
+44 20 7019 2165
+44 20 7019 2165
http://www.hotels.com