Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/07-12   -   Pressemeddelelse

Ny type af rådgivere på vej til topledelsen i dansk erhvervsliv

Hvilken effekt får teknologi på min forretning? Det spørgsmål kan de færreste topledere svare på. Det skal de kunne, mener ledelsesrådgivningshuset KRING & Co., der netop har styrket egen ledelse.

Efter tre års intenst udviklingsarbejde sammen med klienter og partnere står KRING & Co. nu klar med en række accelererende løsningskoncepter. I 100 dages sprint skal disse hjælpe topledere til at forstå og gribe de vækstmuligheder, der opstår i kølvandet på teknologiens eksplosive udvikling. "Vi har i løbet af de tre år selv gennemgået en transformation fra teknologifokuseret e-Business leverandør til forretningsstrategisk rådgivningshus. I dag fokuserer vi udelukkende på strategisk rådgivning af vores klienter på CxO-niveau", fortæller Jesper Kring, tidligere CEO og nuværende Strategic Executive Advisor i KRING & Co.

Den største hindring er topledelsens mindset
Netop hjemvendt fra teknologiens højborg, Silicon Valley i Californien, fortæller Jesper Kring: "Her besøgte vi Singularity University, der bekræftede os i, at topledelsens manglende viden om og udnyttelse af teknologiens muligheder ikke kun er et problem i Danmark. Også i USA er de bekymrede og har etableret et universitet, der alene er skabt med det formål at uddanne topledere og entreprenører til selv at se mulighederne og etablere det mindset, der gør dem i stand til at forbinde kunder, netværk og ressourcer på en langt mere effektiv og fleksibel måde end tidligere. Besøget tydeliggjorde behovet for de løsningskoncepter, vi har udviklet sammen med vores klienter og partnere. Derfor har vi nu styrket vores egen ledelse, så vi kan fokusere fuldt ud på at rådgive de topledere, der vil rykke deres virksomhed fra marginale forbedringer til New Practice", lyder det fra Jesper Kring.

Det betyder, at ledelsen i KRING & Co. fremadrettet ser således ud:

Jacob Madsen, tidligere COO i KRING & Co., er per 17/6 2012 indtrådt som CEO. Jacob har været en fundamental og drivende del af hele virksomhedens udvikling fra teknologifokuseret eBusiness leverandør til forretningsstrategisk rådgivningshus, ligesom Jacob har haft ansvaret for at sikre kontinuerlig høj kvalitet og værdi i vores klientleverancer.

Martin Reimer er pr. 1/6 2012 tiltrådt som CSO og Strategic Executive Advisor i virksomheden. Martins primære opgave er at styrke, udvikle, lede og organisere KRINGs initielle, strategiske dialog med klienterne, samt at forretningsudvikle samarbejdet med klienterne. Martin har en lang karriere bag sig med ledelse, strategisk salg, erfaring med opbygning af konsulentvirksomhed og forretningsudvikling, senest som direktør i Visma Consulting.

Jesper Kring, tidligere CEO i KRING & Co., vil fokusere på at igangsætte og løfte nye strategisk vigtige områder af virksomheden i og uden for Danmark samt have primært fokus på forretningsudvikling, netværk, partnering og innovation. I rollen som Strategic Executive Advisor vil Jesper ligeledes rådgive topledelsen om mulighederne i og konsekvenserne af de nye markedsparadigmer.

"Det er med stor entusiasme, at jeg indtræder som leder af virksomheden på et tidspunkt hvor behovet for vores rådgivning, aldrig har været større. At jeg fra dag ét kan styrke ledelsesteamet med en kapacitet som Martin Reimer, samtidigt med at vi kan fokusere Jespers strategiske og innovative kræfter ud mod vores klienter i et tæt samspil med vores partnere, overbeviser mig om, at vi nu kan træde sikkert ind på næste trin af vores strategiske udvikling", udtaler Jacob Madsen.

Kontakt:
Jacob Madsen
CEO
Mail: jam@kring.com
Tlf.: 7026 0755
www.kring.com

Martin Reimer
CSO
Mail: mar@kring.com
Tlf.: 7026 0755
www.kring.com

Relevant information

http://kring.com/


Pressekontakt


Firma

Kring & Co.

, Danmark

  +45 70 26 07 55
  +45 70 26 07 55

http://kring.com/

Modtag nyheder fra Kring & Co. på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater