Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/02-11   -   Pressemeddelelse

Erfaren strategisk IT- og forretningsekspert styrker KRING

Erfaren strategisk IT- og forretningsekspert styrker KRING
KRING eBusiness Consulting A/S har ansat Torben Viby, 51 år. Torben har 28 års brancheerfaring og har de sidste 10 år arbejdet som ledelseskonsulent for IBM Strategy and Change samt eget firma. Torben har her opbygget en solid erfaring i udvikling af forretnings-, IT-, og kanalstrategier samt gennemført business transformation og optimeringsprojekter med særligt industrifokus på den finansielle sektor, samt energi og miljø. Torben tiltræder en stilling som Executive Strategic Advisor.

Ansættelsen af Torben Viby sker som led i KRING eBusiness Consultings målsætning om at være den bedste på markedet til at hjælpe organisationer med at udnytte IT optimalt til at skabe vækst, effektivisering og forretningsfornyelse.

Torben Viby har blandt sine mange opgaver arbejdet med multi-kanalstrategier, CRM strategier, loyalitetsprogrammer, portalstrategier, IT governance samt forretnings- og IT-strategiudvikling. Dette har været hos virksomheder som Danske Bank, FIH Bank, Bank Invest, Energi Midt, Vattenfall, Dansk Bredbånd, Carl Bro samt DONG Energy.

"Vi er meget glade for at få Torben Viby med på holdet. Det er vigtigt, at vi som uvildig rådgiver for topledelser inden for forretning og IT har endnu en stærk personlighed og erfaren kapacitet at trække på. Solid og faktabaseret forretningsudvikling med afsæt i de digitale muligheder bliver mere og mere vital for offentlige og private virksomheder, og her er Torben en stor kapacitet. Samtidig har Torben dyb erfaring inden for to af KRINGs strategiske forretningsområder, den finansielle sektor samt Energi & Miljø", siger Jesper Kring, CEO, KRING eBusiness Consulting.

"Jeg faldt for KRING eBusiness Consultings tilgang til forretnings- og strategiudvikling med afsæt i de digitale muligheder. Det er en interessant virksomhed, der tænker meget innovativt og på tværs af traditionelle konsulentdiscipliner for at imødekomme de behov og udfordringer, som ledelsen i store og mellemstore virksomheder i øjeblikket kæmper med. Samtidig er det motiverende at blive en del af et engageret og dynamisk team, der vil realisere en vision om at blive de absolut bedste til at udnytte IT til at nytænke forretningen", siger Torben Viby, som allerede er i fuld gang med flere spændende projekter for blandt andet Region Sjælland og DONG Energy.

Torben Viby er uddannet fra Købmandsskolen i København med en lang række af efteruddannelser bag sig. Blandt flere kan der nævnes Strategic Planning fra Henley Business School samt IBM certificerede uddannelser inden for Component Business Modeling, Business Transformation, projektleder- og lederuddannelse samt Strategy Consulting.

Kontakt:
Jesper Kring CEO
mobil: 2120 7775
mail: jek@kring.com http://dk.linkedin.com/in/jesperkring

Torben Viby
Executive Strategic Advisor
mobil: 4449 3040
mail: tov@kring.com
http://dk.linkedin.com/in/torbenviby

Relevant information

http://www.kring.com/


Pressekontakt


Firma

KRING eBusiness Consulting
Ragnagade 7
2100, Danmark

  70 26 07 55
  70 26 07 55

http://www.kring.com/

Modtag nyheder fra KRING eBusiness Consulting på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater