Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-10   -   Pressemeddelelse

KRING Development styrkes

KRING Development opruster og gør klar til yderligere vækst.

KRING Development, der blev etableret tilbage i 2008, udvider med både direktør, nye medarbejdere samt afdeling i København og samtidigt ændres firmaformen til et aktieselskab.

"Fra en rolle som underleverandør til andre af vore aktiviteter, har KRING Development over det sidste år udviklet sig til en selvstændig forretning. Denne udvikling styrkes nu ved at tilføre en erfaren direktør og en række meget kompetente medarbejdere, hvorved virksomheden bliver i stand til at løfte større og mere komplekse opgaver", udtaler Jesper Kring.

Som direktør er ansat Ove Hansen der kommer fra en stilling som adm. direktør i Miracle Projects A/S, hvor han har stået i spidsen for en flot udvikling af selskabet over de sidste 4 år.

"Jeg glæder mig meget til den nye opgave. I KRING Development har jeg en stærk platform og afsæt til at realisere de planer, vi har for at udvikle en solid virksomhed, der tilbyder kunderne udvikling, support og vedligehold af avancerede skræddersyede IT-løsninger - specielt med udvikling af eProcurement- og portalløsninger. Jeg ser frem til at arbejde sammen med de dygtige og dedikerede medarbejdere samt at byde mange flere velkommen over den næste periode", slutter Ove Hansen.

Til at støtte udviklingen af selskabet, indtræder Benny Guld, som bestyrelsesformand. Benny har en erfaring fra chef- og direktørstillinger i blandt andet IBM og Oracle Danmark og er i dag direktør og partner i Career Search.

Om KRING Development

KRING Development skaber forretningsmæssig værdi for vores kunder gennem en professionel udvikling, implementering og forvaltning af IT-applikationer, portal- og integrationsløsninger med udgangspunkt i moderne og serviceorienterede arkitektur- og designprincipper samt professionelle udviklings- og ledelsesmetoder.

KRING Development har erfaring med adskillige frameworks og værktøjer til løsning af større implementeringsopgaver. KRING Development kan varetage analyse, design, implementering og test af større eller mindre dele af en løsning baseret på test-driven principper - gerne via integration og tilpasning af standardløsninger som Sharepoint, Sitecore, Dynamicweb samt opensource platforme som Plone, Umbraco og Lucene/Solr.

KRING Development specialiserer sig i kosteffektiv og agil udvikling af eProcurement - og portalløsninger. Vi tilbyder tilhørende teknisk rådgivning, projektledelse, test og kvalitetssikring.

Kontakt informationer:

Ove Hansen
mobil: 25 27 71 28

Jesper Kring
mobil: 21 20 77 75

Relevant information

http://www.kringdevelopment.dk/


Pressekontakt


Firma

KRING Development ApS
Valbyvej 32
4200 Slagelse, Danmark

  25 27 71 28
  25 27 71 28

http://www.kringdevelopment.dk/

Modtag nyheder fra KRING Development ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire