Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-03   -   Pressemeddelelse

Brugerundersøgelse af bibliotek.dk kommer borgerne til gode

En af Danmarks mest benyttede internetservices går nu i luften med en vifte af nye og forbedrede services. I 2002 bestilte danske online biblioteksbrugere mere end 560.000 bøger og øvrige biblioteksmaterialer via bibliotek.dk.

Det forbedrede website er resultatet af en række henvendelser med forslag fra brugere og biblioteker samt en brugerundersøgelse der blev gennemført i efteråret 2001. I ugerne omkring årsskiftet 2002/2003 er den ny version blevet testet af repræsentanter for brugerne - dels ved test med interviews af et mindre antal brugere, dels ved en test over nettet hvor et større antal brugere har arbejdet med bibliotek.dk og kommenteret og vurderet ændringerne.

Bibliotek.dk giver adgang til at søge og bestille blandt bøger, musik, lydbøger, artikler, cd-rom, videoer og andre materialer på danske biblioteker, og bibliotek.dk har med sin nye brugergrænseflade og nye faciliteter gjort det langt nemmere at navigere rundt på sitet.

"På det nye bibliotek.dk kan man i en søgning efter bøger eller andre materialer eksempelvis bevæge sig rundt på sitet med en indkøbskurv, lægge de udvalgte materialer i kurven og derfra bestille, printe eller maile dem. Præcis som hvis man bevæger sig rundt i det fysiske bibliotek. Udviklingen af bibliotek.dk handler om at imødekomme borgernes behov for og krav om let og ubesværet adgang til biblioteket - også hjemmefra - på deres præmisser", udtaler Jens Thorhauge, direktør i Biblioteksstyrelsen, om det nye site.

Med udviklingen af de nye faciliteter er der lagt vægt på brugernes ønske om lettere adgang til at søge og bestille materialer samt mulighed for at personalisere brugen af bibliotek.dk. Desuden er der tilføjet en særlig side til at søge artikler og mulighed for at opsamle til bestilling og print. [Se bilag for en dækkende oversigt over nye faciliteter].

I løbet af foråret kommer endnu en ny facilitet som vil gøre det muligt at købe udvalgte bøger online. Der er indgået aftaler med fire netboghandlere, og sammenkoblingen med disse er under udvikling.

Biblioteksstyrelsen er ansvarlig for drift og udvikling af bibliotek.dk i samarbejde med Dansk BiblioteksCenter A/S som er entreprenør for drift og udvikling. Designet på brugergrænsefladen er lavet af Tieto Enator Consulting A/S - araneum.

Tekniske oplysninger og aftaler om demonstrationer:
Per Mogens Petersen, Dansk BiblioteksCenter A/S, tlf. 4486 7847, email: pmp@dbc.dk

Relevant information

http://www.bs.dk


Pressekontakt


Firma

Biblioteksstyrelsen
Nyhavn 31E
1051 København K, Danmark

  33733354
  33733354

http://www.bs.dk

Modtag nyheder fra Biblioteksstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire