Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-03   -   Pressemeddelelse

Øget samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, vidensformidlere og erhvervsliv

Ny styregruppe for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Kulturministeriet og Videnskabsministeriet har udpeget følgende medlemmer til den nye styregruppe for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek:

- Direktør Kim Østrup, IBM Danmark A/S (formand)
- Universitetsdirektør Gert Bechlund, Handelshøjskolen i København
- Overbibliotekar Niels-Henrik Gylstorff, Aalborg Universitetsbibliotek
- Bibliotekschef Karen Grundvad Kvist, Det Administrative Bibliotek
- Direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek
- Direktør Jens Thorhauge, Biblioteksstyrelsen

Det 5-årige DEF-projekt overgik ved årsskiftet til permanent drift, og det er i løbet af projektperioden lykkedes at skabe en virtuel platform for teknisk opgradering af bibliotekssystemer, samlet adgang til direkte søgning og bestilling i forskningsbibliotekernes kataloger, direkte stedsuafhængig adgang til mere end 9000 elektroniske tidsskriftstitler, omfattende projekter inden for digitalisering, brugerundervisning m.m.

Projektet er resultatet af et samarbejde mellem Kulturministeriet og Videnskabsministeriet, og begge ministerier har været enige om at fortsætte det tværministerielle samarbejde ved overgangen til drift, ligesom der i sammensætningen af den nye styregruppe er lagt vægt på samarbejde på tværs af institutioner og sektorer.

Direktør Kim Østrup, der siden 1. august 2000 har fungeret som formand for styregruppen, fortsætter på formandsposten i den nye styregruppe. Sammensætningen af den nye styregruppe med repræsentanter på tværs af sektorer, institutioner og faggrænser er for Kim Østrup et væsentligt grundlag for øget samarbejde - og gode resultater: "En af de vigtigste udfordringer, som vores samfund står over for i øjeblikket, er erkendelsen af, at viden er en afgørende konkurrenceparameter - lokalt som globalt. Adgang til bøger, tidsskrifter, oplysninger om forskningsresultater, -projekter, -netværk og andet videnskabeligt materiale er væsentlige forudsætninger for at kunne producere konkurrencedygtig forskning af høj kvalitet. Med den nye styregruppe for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) er vejen banet for øget samarbejde mellem universiteter, biblioteker og erhvervsliv, vidensproducenter, -formidlere og -brugere, og som styregruppeformand ser jeg frem til et spændende samarbejde omkring konsolidering og videreudvikling af DEF i drift", udtaler Kim Østrup.

Direktør Erland Kolding Nielsen og direktør Jens Thorhauge, der begge var medlemmer af den tidligere styregruppe, fortsætter ligeledes i den nye styregruppe. De nye medlemmer af styregruppen er universitetsdirektør Gert Bechlund, bibliotekschef Karen Grundvad Kvist og overbibliotekar Niels-Henrik Gylstorff. Sekretariatet for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er fortsat placeret hos Biblioteksstyrelsen under ledelse af vicedirektør Bo Öhrström. Bo Öhrström kan kontaktes på tlf.: 2125 3373 eller mail: boe@bs.dk.

Relevant information

http://www.deflink.dk


Pressekontakt


Firma

Biblioteksstyrelsen
Nyhavn 31E
1051 København K, Danmark

  33733354
  33733354

http://www.bs.dk

Modtag nyheder fra Biblioteksstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire