Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-03   -   Pressemeddelelse

Digitale noder på nettet

Syv af landets største biblioteker har i fællesskab skabt mulighed for gratis adgang til tusindvis af digitale nodeudgivelser inden for klassisk musik og jazz, herunder verdensberømte kunstnere, komponister og udgivere fra Bach, Beethoven og Debussy over Chick Corea, Joe Lovano og Safri Duo.

Musikere, studerende og andre musikinteresserede borgere får nu mulighed for at hente noder til fx Safri Duo´s arrangement af Bach´s klassiske Allegro fra Sonate i C-dur for fløjte, vibrafon og marimba eller Steve Davis´ jazznummer 'Then and Now' for saxofon, trækbasun og slagtøj.

For at få fingre i de digitale noder, skal man forbi Frederiksberg Bibliotek, Gentofte Bibliotek, København Kommunes Biblioteker, Odense Centralbibliotek, Herning Centralbibliotek, Århus Kommunes Biblioteker eller Statsbiblioteket som er de syv biblioteker der i øjeblikket tilbyder den nye service. Her vil der være mulighed for at downloade og printe noder efter eget valg uden at skulle bekymre sig om kunstnerrettigheder eller betaling - det sørger biblioteket for.

Den nye nodeservice er resultat af et samarbejdsprojekt mellem de syv biblioteker, Biblioteksstyrelsen og Sheet Music Now A/S. Sheet Music Now A/S er grundlagt af Inge Mulvad og Niels Eje med det formål at forbedre musikeres adgang til noder.

"Samarbejdet om digitale noder er et eksempel på et projektsamarbejde mellem kulturinstitutioner og erhvervsliv som ikke alene kommer borgerne til gode, men ligeledes sikrer kunstnerenes rettigheder. Med samarbejdet mellem Sheet Music Now A/S og bibliotekerne om distribution af digital nodemusik lægger Danmark sig i spidsen internationalt set med det første projekt af sin art i Europa. Bibliotekerne kan med rette være stolte af et godt samarbejde", udtaler Jens Thorhauge, direktør i Biblioteksstyrelsen.

Projektet er finansieret med støtte fra Biblioteksstyrelsen.

Yderligere oplysninger:
Konsulent Charlotte C. Pedersen, Biblioteksstyrelsen
ccp@bs.dk
3373 3350

Relevant information

http://www.bs.dk


Pressekontakt


Firma

Biblioteksstyrelsen
Nyhavn 31E
1051 København K, Danmark

  33733354
  33733354

http://www.bs.dk

Modtag nyheder fra Biblioteksstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire