Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-05   -   Pressemeddelelse

Årets mest citerede danske forskere nu kåret

26 danske forskere blev tirsdag eftermiddag den 24. maj hyldet i Moltkes Palæ i København, da der blev afholdt ´Celebration of Excellence in Danish Research´.

Dette skete da årets ´Citation Laureates´ blev kåret af det internationale forlag Thomson Scientific. De 26 danske prismodtagere har udmærket sig ved at være blandt de hyppigst citerede forskere i verden.

Thomson Scientific udvælger hvert år et land, hvis forskere har gjort sig fortjent til en særlig anerkendelse. I år er valget faldet på Danmark bl.a. fordi danske forskere, ifølge Thomsons opgørelser og i sammenligning med forskere fra de øvrige EU-lande, er blandt de hyppigst citerede i videnskabelige tidsskrifter.

Kåringen af årets mest citerede danske forskere er sket i samarbejde med Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) på baggrund af registreringer i den internationale citationsdatabase ISI Web of Knowledge, som drives af Thomson Scientific. Citationsdatabasen fører regnskab med hvor mange gange en forskningsartikel citeres i internationale publikationer. Denne metode er bredt anerkendt såvel internationalt som herhjemme til fx at måle den enkelte forskers indflydelse inden for et forskningsområde.

Yderligere oplysninger om prisuddelingen fås ved henvendelse til:

Thomson Scientific: Rodney Yancey, rodney.yancey@thomson.com, tlf. 001-215-386-0100 ext. 1396

Biblioteksstyrelsen: Bo Öhrström, boe@bs.dk, tlf. 33 73 33 97

Ved brug af pressefotos bedes fotograf Nils Lund Pedersen/Biblioteksstyrelsen angivet.

Relevant information

http://www.bs.dk


Pressekontakt


Firma

Biblioteksstyrelsen
Nyhavn 31E
1051 København K, Danmark

  33733354
  33733354

http://www.bs.dk

Modtag nyheder fra Biblioteksstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire