30/06-06
-
Pressemeddelelse
Biblioteksstyrelsen udbetaler den 30. juni 2006 årets biblioteksafgift
De 146.869.087 kr. (2004: 144.343.430 kr.), som Folketinget har bevilget, deles i år af 8.589 (2004: 8.590) forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, som har skabt eller været med til at skabe de dansksprogede litterære værker i bogform eller på lydbånd, der står på landets folke- og skolebiblioteker.
Undergrænsen for udbetalte beløb er efter satsregulering 1.696 kr. Den medfører, at 12.855 af de i alt 21.444 tilmeldte til biblioteksafgiften ikke får del i bevillingen.
738.357 kr. er det største beløb, der udbetales til en enkelt afgiftsmodtager, men langt de fleste beløb er betydeligt mindre.
4.111 personer eller ca. 48 % af de, som modtager biblioteksafgift, får mindre end 5.000 og andre 1.790 personer, ca. 21 %, får mellem 5.000 og 10.000 kr.
266 personer, ca. 3 %, får mere end 100.000 kr., i alt 53.541.183 kr. eller ca. 36 % af den samlede bevilling, medens de 5.901 personer, ca. 69 %, der får mindre end 10.000 kr., deler 24.895.694 kr. eller ca. 17 % af bevillingen.
En væsentlig del af grundlaget for fordelingen er bibliotekernes årlige indberetning til Biblioteksstyrelsen af deres bestand af bøger og lydbøger. Indberetningerne omfatter i år 657.157 titler som bibliotekerne havde i 62.177.596 eksemplarer.
Relevant information
http://www.bs.dk
Firma
Biblioteksstyrelsen
Nyhavn 31E
1051 København K,
Danmark
33733354
33733354
http://www.bs.dk