Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-07   -   Pressemeddelelse

Lånerne er vilde med at finde bøger på nettet

"Absolut bedste hjemmeside på internettet".
"Nu klarer jeg min forskning hjemmefra! Fantastisk!".
Så flotte tilbagemeldinger får databasen bibliotek.dk i en brugerundersøgelse, som offentliggøres i dag. 4.700 brugere har deltaget i undersøgelsen, og ni ud af ti giver bibliotek.dk vurderingen "god" eller "meget god".

I bibliotek.dk er alt, hvad der findes på offentlige biblioteker i Danmark, registreret. Hjemmesiden har mere end 100.000 unikke brugere om ugen. Det gør bibliotek.dk til en af de mest benyttede offentlige hjemmesider. Ved hjælp af databasen kan man lede efter bøger, artikler, plader, film og noder på alle landets biblioteker på én gang og bestille materialet hjem til sit lokale bibliotek. På den måde fungerer bibliotek.dk som en slags udvidet version af søg-og bestil funktionen på bibliotekernes egne hjemmesider.

Brugerundersøgelsen viser, at alle aldersgrupper er repræsenteret med de 40-49 årige som de stærkest repræsenteret og kun under 20 og over 70 under gennemsnittet. Både aldersmæssigt og kønsmæssigt i er i forhold til 2006 sket en mindre udjævning, nu er 58 % af brugerne kvinder.

Bibliotek.dk bruges især til at søge og bestille bøger, artikler og musik, viser undersøgelsen.
I forhold til sidste år har bibliotek.dk fået flere "storforbrugere". I undersøgelsen svarer næsten halvdelen - 43 % - at de bruger bibliotek.dk mindst en gang om ugen. Lidt over halvdelen bruger bibliotek.dk til private formål, mens resten benytter databasen i forbindelse med skole, uddannelse eller arbejde.

Brugerundersøgelsen giver Biblioteksstyrelsen et godt grundlag for den fortsatte udvikling af bibliotek.dk. Undersøgelsen har givet ca. 1.700 kommentarer fra brugerne med mange relevante forslag, som vil indgå i udviklingsarbejdet.

Bibliotek.dk er udviklet af Dansk BiblioteksCenter i henhold til en aftale med Biblioteksstyrelsen. Databasen har siden 2000 været på finansloven.

-

Yderligere oplysninger:
Bibliotekskonsulent Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen,tlf. 33 73 33 54

Afdelingschef Kirsten Larsen, Dansk BiblioteksCenter
tlf. 44 86 78 42

Link til brugerundersøgelsen om bibliotek.dk:
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={D8163012-A791-431F-A2F1-02AE400F8102}#

Relevant information

http://www.bs.dk


Pressekontakt


Firma

Biblioteksstyrelsen
Nyhavn 31E
1051 København K, Danmark

  33733354
  33733354

http://www.bs.dk

Modtag nyheder fra Biblioteksstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire