17/08-04
-
Pressemeddelelse
Salmer og noder på punktskrift
Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, BG Fonden, Kunststyrelsen, Blindes Støttefond og konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond har muliggjort at Danmarks Blindebibliotek (DBB) fra 1. september kan tilbyde en punktskriftversion af sidsteudgaven af både Den Danske Salmebog og Koralbogen til den Den Danske Salmebog samt Melodibogen til samme. Salmebogen foreligger endvidere som elektronisk bog, der kan læses som storskrift på skærm eller oplæses via skærmlæser med syntetisk tale.
Danmarks Blindebibliotek er stolte over at kunne stille denne del af kulturarven til rådighed for Blinde og svagsynede brugere af den danske folkekirke. Ikke mindst er Koralbogen og Melodibogen et uundværligt værk for organister og kirkesangere. At blinde erhverver sig som organister/musikere er et forhold med rødder i traditionen, idet der tidligere var ret begrænsede muligheder for som blind at kunne forsørge sig selv.
DBB er det landsdækkende bibliotek for blinde og svagsynede og andre, der på grund af handicap er ude af stand til at læse almindelig trykt tekst. DBB både producere og udlåner såvel tekster, som noder. Som punktnodeproducent er DBB internationalt kompetencecenter, som muliggør salg af noder på punktskrift til udenlandske blindebiblioteker.
Relevant information
http://www.dbb.dk
Firma
Danmarks Blindebibliotek (DBB)
Teglværksgade 37
2100 København Ø,
Danmark
39 13 46 00
39 13 46 00
http://www.dbb.dk