09/02-12
-
Pressemeddelelse
Vi vælger sommerferie med hjertet
Danskerne ved udmærket godt, hvor de vil holde sommerferie, og de planlægger den i god tid. Allerflest danskere peger på USA, når de skal vælge sommerferieland, mens Spanien og Grækenland også er populære. Italien lister sig ind på en imponerende tredjeplads.
Hvad er vigtigst for danskerne, når de skal vælge sommerferieland for 2012? Og hvad fravælger de? At dømme ud fra en landsdækkende undersøgelse, der spørger til, hvor danskerne planlægger at rejse hen på sommerferie, fremgår det, at danskerne vælger sommerferieland med hjertet, også selvom landet skulle være i større eller mindre finansielle problemer. Det er således de sydeuropæiske lande som Spanien, Italien og Grækenland, som sammen med USA, hvor dollarkursen er lav, ryger til tops.
"Danskerne vælger sommerferieland med hjertet og skeler ikke til, hvordan et givent lands finansielle situation måtte være. Det betyder ikke noget for deres ferieoplevelse, og herudover er det ikke et nyt fænomen, at de sydeuropæiske lande døjer med statsfinanserne. Bemærkelsesværdigt er det eksempelvis, at flere danskere denne sommer planlægger at holde sommerferie i Grækenland end i nabolandet Sverige. Herudover er det meget interessant, at hele 13 % af den danske befolkning planlægger at tage på sommerferie til USA", konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.
USA slår rekord i år
Især interessen for USA som sommerferiedestination er enorm i år. Det gælder både kør-selv ture og fleksible rejser, hvor danskerne selv sammensætter deres ferieoplevelse på tværs af kontinentet og ofte også med Hawaii indover.
"Der er ingen tvivl om, at USA er den helt store overraskelse i år. Den lave dollarkurs virker stærkt attraktiv på rigtigt mange danskere, som både vil have storslåede oplevelser og indkøb til gode priser. Vi oplever for tiden en kolossal efterspørgsel på vores kør-selv ture på tværs af USA samt på de fleksible USA-rejser, hvor kunden selv sammensætter sin ferie", slutter Rikke Koks Andreassen.
Hvor planlægger danskerne at tage på sommerferie 2012
USA (13 %)
Spanien, incl. De Kanariske Øer (12 %)
Italien (11 %)
Grækenland (9 %)
Sverige (8 %)
Frankrig (8 %)
Tyrkiet (6 %)
Thailand (6 %)
Tyskland (5 %)
For mere information:
Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mobil: 22201340
Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.
Hovedparten af Apollo Danmarks gæster flyver med SAS.
Relevant information
http://www.apollorejser.dk
Firma
Apollo Rejser
Ved Vesterport 3
1612 København V,
Danmark
35 20 10 05 / 22 20 13 40
35 20 10 05 / 22 20 13 40
http://www.apollorejser.dk