Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/05-11   -   Pressemeddelelse

Mosha - historien om en lille elefant

Mosha er en lille elefant ... selvom den er større end dig. Mosha kan lide at lege med de andre elefanter ude i skoven. Men der er en farlig ting i skoven. En farlig ting, som man ikke kan se eller lugte ...

Asiatiske elefanter er udrydningstruede. Bestanden er indenfor de sidste 100 år faldet fra 225.000 til 25.000. Hver gang der sælges én Moshabog, går 10 kr. til støtte af de asiatiske elefanter.

Pengene er med til at opbygge elefant-hospitaler og elefant-korridorer, som giver de truede dyr mulighed for at færdes frit og sikkert udenom marker og landsbyer.

Mosha er historien om en rigtig elefant, der har fået verdens første elefantprotese og givet inspiration til Elephant Parade. En parade af Mosha-statuer i store byer rundt om i hele verden,
som rejser støtte til elefanterne.

Bogen er tegnet og skrevet af Dina Gellert, født i 1961 og opvokset i Haderslev. Hun har arbejdet for Disney i 10 år og debuterede selv som børnebogsillustrator i 1994. Siden er det blevet til over 100 danske børnebøger fra hendes hånd fra papsangbøger til Bamse og Kylling.

Bag i bogen er der en cd, hvor den er indlæst som lydbog, og hvorfra man kan printe tegninger af elefanten til farvelægning. Ellen Hillingsø har indlæst lydbogen.

Efter den 1. juni bliver Dina Gellerts originale, håndmalede illustrationer til bogen sat på auktion hos Bruun Rasmussen. Beløbet, som det indbringer går ubeskåret til Elephant Parade.

Mosha er den første i rækken af et stort udvalg af børnebøger, der vil komme fra Libris Media, og vi håber I tager godt imod den.

Forsiden til Mosha kan downloades på www.libris.dk/libris/presse.htm
Læs mere på www.elephantparade.dk og følg med i bogprojektet på www.libris.dk/mosha

udkommer 1. juni
vejl. udsalgspris 100 kr.
ISBN 978-87-7843-986-4

Relevant information

http://www.elephantparade.dk


Pressekontakt


Firma

Forlaget Libris A/S
Carl Jacobsens Vej 16, opgang 16
2500 Valby, Danmark

  26113954
  26113954

http://www.libris.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Libris A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire