Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/09-11   -   Pressemeddelelse

Ny biografi om Facebook-CEO får snigpremiere på Facebook i dag

Den 4. oktober 2011 lander bogen "Facebook - fra kollegieværelse til børskandidat" i de danske boghandlere og netbutikker. Men frem til lanceringen af bogen kan 2,3 mio. danskere læse bogen gratis - på Facebook. Det er første gang nogensinde en bog udkommer på Facebook.

Historien om en global succes - set indefra
Facebook er en af verdens hurtigst voksende virksomheder og et verdensomspændende internetfænomen. Og stifteren Mark Zuckerberg sammenlignes af flere som den ny Steve Jobs. En ny bog fra Libris Business fortæller historien om Facebook set indefra. Bogen er skrevet af den anerkendte amerikanske journalist David Kirkpatrick, som har fået ucensureret adgang til selskabets arkiver, regnskaber og nøglemedarbejdere.

Forlagsdirektør Jesper Bove-Nielsen, Libris Media A/S om den nye bog:

"Historien om Facebook er fænomenal. På mindre end fem år er selskabet vokset fra ingenting til en global virksomhed med et website med over 750 millioner brugere. Zuckerberg kan blive den næste Steve Jobs. Og mange analytikere spår at selskabets børsnotering i 2012 bliver den største i verdenshistorien. Hvem vil ikke gerne viden hvordan man skaber sådan en succes?"

2,3 mio. danskere inviteres til gratis snigpremiere på bogen
Bogen udkommer den 4. oktober. Men fra i dag inviterer forlaget de 2,3 mio. danske Facebook-brugere til snigpremiere. Samtlige 395 sider af bogen kan læses gratis via forlagets Facebook side på http://da-dk.facebook.com/forlagetlibris frem til den 4. oktober.

Hvem er Libris Business?
Libris Business er Danmarks nye erhvervsforlag med sans for business, teknologi og nye forretningsmodeller. Forlaget står bl.a. bag de 3 anmelderroste bøger om Apple-stifteren Steve Jobs og senest "Ledelse ifølge Hildebrandt" - den første danske ledelsesbog der giver læseren mulighed for at se videoklip med forfatteren via smartphones.


Relevant information

http://www.libris.dk


Pressekontakt


Firma

Forlaget Libris A/S
Carl Jacobsens Vej 16, opgang 16
2500 Valby, Danmark

  26113954
  26113954

http://www.libris.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Libris A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire