Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/12-12   -   Pressemeddelelse

Et stærkt år for kapitalforvaltning

2012 har trods strid modvind været et år, hvor Artha Kapitalforvaltning har formået at skabe overskud. På alle investeringsområder forventes afkastet i 2012 at være over markedsgennemsnittet, og det tilskrives en konsekvent tilgang til markedet og fastholdelse af selskabets strategi.

Mens finanskrisen udviklede sig til deciderede statskriser i det sydlige Europa har Artha Kapitalforvaltning formået at levere fornuftige overskud i både de traditionelle investeringer og de særlige investeringer.
I de tre risikoprofiler, som Artha Kapitalforvaltning tilbyder sine kunder, er der opnået afkast, der er markant over markedets generelle formåen.

"Det har været et år præget af udsædvanlige udsving og stor usikkerhed. Vi har blandt andet set danske statsobligationer give negativt afkast, på den anden side også et aktiemarked, der har været rekordbilligt. Samtidig har olieprisen været lav og trods den europæiske krise forventes der faktisk en global vækst i 2012 på 3,3 pct. og hele 3,9 pct. i 2013. Det har muliggjort resultater, som vi er stolte af," siger Brian Kudsk, der er administrerende direktør i Artha Kapitalforvaltning.

I løbet af 2012 har Artha Kapitalforvaltning leveret afkast til sine kunder på henholdsvis:
· Artha lav risiko: 7,2 pct. - mod markedets gennemsnit på 3,7 pct.
· Artha middel risiko: 11,4 pct. - mod markedets gennemsnit på 9,6 pct.
· Artha høj risiko: 23,8 pct. - mod markedets gennemsnit på 15,5 pct.

I Artha Ejendomme A/S og Artha Boligejendomme A/S har der i løbet af 2012 været en række betydelige opkøb. Med erhvervelsen af ejendommen St. Kongensgade 110 ejer Artha Ejendomme A/S sammen med Artha Boligejendomme A/S eksempelvis nu 12 adresser på den fashionable gade. Det skyldes en helt bevidst strategi om at fokusere på de historiske og kendte adresser. St. Kongensgade 110 er som flere andre af ejendommene hos Artha fredet og selve beliggenheden appellerer til en specifik gruppe af både interesserede investorer, lejere samt potentielle købere.

"Vores opkøb ligger helt i tråd med strategien om at fokusere på de mere specielle gamle ejendomme i bymidten. Beliggenheden betyder meget for vores medinvestorer, og via vores fokus på den type ejendomme har vi opbygget et unikt kendskab til nichen," siger Jan Severin Sølbæk, der er bestyrelsesformand i Artha Ejendomme A/S.
Artha Ejendomme A/S og søsterselskabet Artha Boligejendomme A/S nærmer sig en fælles ejendomsportefølje til en værdi 600 mio. kr. og er dermed ved at blive en af de større aktører på ejendomsmarkedet i København.

Relevant information

http://www.arthakapitalforvaltning.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Artha Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab A/S
Kongevejen 495 C
2840 Holte, Danmark

  60805152
  60805152

http://www.arthakapitalforvaltning.dk

Modtag nyheder fra Artha Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater