Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/01-13   -   Pressemeddelelse

Artha Kapitalforvaltning markedskommentar januar 2013

År 2012 har været et særdeles godt år afkastmæssigt for alle aktivklasser hos Artha Kapitalforvaltning. Artha middel risiko har givet et afkast på 12,5% hvilket er højt set i forhold til renteniveauet og inflationen. Set i forhold til markedsudviklingen for tilsvarende risiko er Artha afkastet også meget tilfredsstillende med et merafkast på 2% i forhold til en portefølje med 50/50 aktier/obligationer. Den gode spredning i porteføljen er den primære årsag til dette merafkast. Overvægten af Emerging Markets har endvidere været positiv for performance på obligationer, men har trukket ned på aktier.

Sidstnævnte forventes at vende i 2013 og overvægten fastholdes derfor. Den primære årsag til det høje afkast sammenlignet med inflationsniveauet, er det markante fald i renteniveauet i 2012 båret af fortsat meget aggressive tiltag fra stort set alle den vestlige verdens centralbanker. En stram finanspolitik og ekstrem lempelig pengepolitik er hovedingredienserne i mange landes krisepolitik. Det er svært at se andre mulige løsninger medmindre man ønsker en langvarig recession. Det vil dog være en gigantisk udfordring at få rettet op på pengepolitikken i tide, således at vi ikke blot får bygget fundamentet til en ny massiv krise i fremtiden.

I Artha vurderer vi aktuelt, at aktier er billige, højrenteobligationer neutralt prissat mens realkreditobligationer er dyre. Det får os dog ikke til at gå massivt ind i aktiemarkedet, idet den økonomiske historie klart viser, at aktier kan være billige i lange perioder, og at aktier også kan blive endnu billigere, end de er i dag. Der er endvidere risiko for større volatilitet i de kommende år, idet dårlige aktie-år med det nuværende renteniveau ikke kan "reddes" af gode obligationsafkast i samme omfang som tidligere. Vi ønsker
derfor også her ved indgangen til 2013 at opretholde en solid spredning på såvel aktivklasser som på den specifikke aktieeksponering.

Ved indgangen til 2013 spår mange bankstrateger aktiekursstigninger på 10-12% i 2013. I Artha fokuserer vi på at sammensætte porteføljer ud fra de langsigtede indtjeningsmuligheder for forskellige aktivklasser. For de kommende 5 år forventes i gennemsnit et afkast på 8% p.a. for aktier, 5% p.a. for højrenteobligationer og 2% p.a. for realkreditobligationer. For balancerede porteføljer med nogenlunde lige mange aktier, højrenteobligationer og realkreditobligationer forventes dermed et afkast på 5% p.a. i gennemsnit i de kommende år.

I forhold til risikoen har højrenteobligationer uden sammenligning været den bedste aktivklasse i 2012. Højrenteobligationer har generelt haft fantastiske afkast fra 2009-2012 og det bedste må efterhånden være bag os på denne aktivklasse. Der er dog fortsat et fornuftigt rentespænd i forhold til konkursrisikoen så aktivklassen er fortsat interessant, men vi vurderer, at man skal have fokus på ikke at øge kreditrisikoen i et forsøg på at opretholde et givet afkastkrav. Vi vil med andre ord være tilfredse med det lavere afkast
der følger med det lavere renteniveau givet den nuværende kreditrisiko i vores porteføljer.

Læs hele markedskommentarer i vedhæftede PDF-fil.

Relevant information

http://www.arthakapitalforvaltning.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Artha Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab A/S
Kongevejen 495 C
2840 Holte, Danmark

  60805152
  60805152

http://www.arthakapitalforvaltning.dk

Modtag nyheder fra Artha Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater