Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-12   -   Pressemeddelelse

Steroider i amerikanske kosttilskud til sportsfolk

Den amerikanske forhandler af kosttilskud, bodybuilding.com, har fået en rekordhøj bøde for at sælge kosttilskud til sportsfolk med indhold af steroider. Desuden havde flere af virksomhedens produkter et forhøjet indhold af tungmetaller. Det er gået ud over branchens troværdighed og spørgsmålet er, om det kunne ske i Danmark.

At købe kosttilskud er en tillidssag, og derfor har det været en katastrofe for amerikanske forhandlere og producenter af pulver og kosttilskud generelt, at bodybuilding.com er dømt for at have haft urent pulver i posen. De amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, har efter dommen erklæret, at hele branchen nu skal ses efter i sømmene.

Igennem tre år solgte bodybuilding.com fem forskellige produkter som kosttilskud. I virkeligheden var produkterne lægemidler, som kun må sælges som sådan. Produkterne bodybuilding.com solgte gik under navnene: Force Methadrol, Nutra Costal D-Stianozol, Force Dymethazine, Rage RV5 og GeneticEdge Technologies (GET) SUS500. De illegale, eller snarere forkert-deklarerede stoffer, har været en kombination af syntetiske anabolske steroider og kemiske kloner af steroider.

Bodybuilding.com er ikke blot en kældervirksomhed. Virksomheden er en af verdens største onlineforhandlere af kosttilskud til sportsfolk. Der er over 8.000 produkter på hylden, og flere end 13 million kunder køber ind i butikken hver måned. Produkterne bliver ikke produceret af bodybuilding.com selv, men af en lang række underleverandører. Flere af dem er også dømt, men der ændrer ikke ved, at bodybuilding.com som forhandler har det direkte ansvar over for forbrugerne.

Rasmus Thorup Andersen, indehaver af den danske onlinebutik bodylab.dk, har fulgt sagen nøje.
"Det er ærgerligt, at branchen skal miskrediteres med en så omfattende sag. Heldigvis har vi ikke kenskab til at nogle af de pågældende produkter er forhandlet af butikker i Danmark, men vi er da utrygge ved, om forbrugerne får et dårligt indtryk af hele den gren af kosttilskudsbranchen, der henvender sig til sportsfolk."

Han påpeger, at selvom FDA i USA, er en meget stærk organisation, så er de danske fødevaremyndigheder endnu mere grundige. Bodylab er både registreret og godkendt som fødevaregrossist, -importør og -producent. Det betyder, at Bodylab samarbejder med flere led i et af verdens strengeste kontrolsystemer.

Samtidig indkøbes alle råvarer fra nogle af verdens førende leverandører, og Bodylabs medarbejdere bruger hvert år mange ressourcer på at teste og godkende hvert enkelt parti. Alle kontrolrapporter er offentlige og kan ses på Fødevarestyrelsen.dk

"Bodylab er under løbende kontrol af de danske fødevaremyndigheder, vi har ingen produktion af forbudte stoffer og vi indkøber og forarbejder selv råvarerne. Det sikrer, at vores produkter ikke kan blive krydskontamineret med rester af forbudte stoffer. Vi indkøber kun mælk fra EU-køer for at sikre os mod BST forurening, og eftersom vi producerer vores proteinpulver selv, har vi overblik over hele processen. Det er derfor helt utænkeligt, at en situation, som den, vi har set med bodybuilding.com, kan optræde hos os," siger Rasmus Thorup Andersen.
Note: Bodybuilding.com har i øvrigt ingen sammenhæng med danske Bodybuilding.dk der er delvist ejet af Bodylab/NutriNord.

Relevant information

http://www.bodylab.dk


Pressekontakt


Firma

Bodylab Nutrition
Plastvænget 3 D
9560 Hadsund, Danmark

  96 52 55 25
  96 52 55 25

http://www.bodylab.dk

Modtag nyheder fra Bodylab Nutrition på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater