Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/09-09   -   Pressemeddelelse

EJ Badekabiner stopper produktionen i Hedensted

EJ Badekabiner i Hedensted meddeler i dag medarbejderne, at produktion i løbet af de kommende måneder vil blive udfaset og flyttet til England. Ca. 90 medarbejdere vil blive afskediget.

Behovet for effektiviseringer efter dårlige regnskaber i et vigende marked fører nu til beslutningen om at afskedige ca. 90 medarbejdere fra virksomheden EJ Badekabiner i Hedensted. EJ Badekabiners produktion vil blive flyttet til den engelske afdeling i Newcastle, og i Danmark vil blot en mindre gruppe medarbejdere fortsat udgøre en service-, salgs- og designorganisation. Baggrunden skal ses i de senere års underskud samt mulighederne for at opnå synergieffekter og dermed bedrede konkurrencevilkår ved at samle produktionen ét sted.

Administrerende direktør Jesper Sørensen beklager nødvendigheden af at flytte arbejdspladser ud af landet men udtaler i samme ombæring, at virksomheden i Danmark stadig vil bibeholde en organisation til varetagelse af salg, design og serviceopgaver.
"Vi vil her til formiddag underrette medarbejderne og samarbejdsudvalget om planerne. Det er bestemt ikke en behagelig situation for nogen af os, men vi vil fra ledelsens side gøre vores yderste for at gøre de næste måneder så nemme som muligt for vores medarbejdere," fortæller direktør Jesper Sørensen.

Hedensted har en række andre produktionsvirksomheder, hvor det vil være relevant at søge hen for de afskedigede medarbejdere. I løbet af de kommende dage vil ledelsen i EJ Badekabiner overveje, hvordan de afskedigede medarbejde bedst muligt kan hjælpes videre til nye udfordringer på arbejdsmarkedet.

Relevant information

http://www.ej-badekabiner.dk


Pressekontakt


Firma

EJ Badekabiner
Spettrupvej 1-3
8722 Hedensted, Danmark

  76741301
  76741301

http://www.ej-badekabiner.dk

Modtag nyheder fra EJ Badekabiner på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater