Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-11   -   Pressemeddelelse

Landbrugets eksperter deler viden på nettet

En ny hjemmeside, www.erfaland.dk, er netop gået i luften med en kombination af erfaringsudveksling fra landmand til landmand samt indlæg fra landbrugets konsulenter, forskere og rådgivere. Sitet er unikt i Danmark og allerede i sin beta-version har initiativet fået en stor og aktiv brugerskare.

På den nye hjemmeside, www.erfaland.dk har landmænd direkte adgang til ny viden, råd fra andre landmænd og indlæg fra eksperter. Den nye hjemmeside vil samle branchens teoretikere og praktikere i et åbent fælleskab, som både er fagligt og socialt. De indledende erfaringer viser, at behovet for hjemmesiden er meget stor, og det viser sig blandt andet ved at nogle store kapaciteter som chefkonsulent Torben Wiborg og virksomhedsrådgiver Anders Rousing bidrager med blogindlæg. Desuden støtter virksomheder som KJN Maskinrådgivning, BASF og Gråkjær Miljørådgivningscenter med viden.

Branchen har savnet et fagligt mødested
"Erfaland.dk er Danmarks nye online erfagruppe for landbruget, og vi har virkelig haft medvind, siden vi gik online med en betaversion for nogle måneder siden. Landbruget er blevet et videnstungt erhverv og landmændene er travle. Det gør internettet til at oplagt sted at udveksle erfaringer om effektiv drift," siger den unge driftsleder og iværksætter Christina Yding Hahn Elgaard, der har etableret sitet i samarbejde med en stor gruppe betatestere og landbrugsrådgivere. De umiddelbare erfaringer er, at brugerne er glade for den hurtige respons på deres forespørgsler. Det har branchen savnet.

Online-supplement til eksisterende medier og grupper
Målet er at www.erfaland.dk skal fungere som et online supplement til landbrugets medier, faglitteraturen og erfagrupperne, som et sted, der har åbent 24 timer i døgnet, og hvor der er plads til at alle former for spørgsmål. Landbruget er presset på økonomien og effektiviseringer er vejen frem, men det kræver en erfaringsudveksling og et medie for tilvejebringelse af nyeste relevante viden. Det kan www.erfaland.dk hjælpe med.

"Som de fleste andre landmænd er jeg på bedriften det meste af tiden, og det er svært at afsætte tid til faglig udvikling. Det betyder, at hvis vi som landmænd skal blive klogere og dele vores erfaringer, er vi nødt til at mødes på nettet, og det er hele grundlaget for www.erfaland.dk," siger Christina Yding Hahn Elgaard. Hun bor og arbejder selv på en familiegård i Nordjylland og kender derfor sin målgruppe særdeles godt.

Ekspertblogs, marked, jobs og socialt netværk
www.erfaland.dk går officielt live første november 2011 efter mere end ni måneders udvikling og tests. Sitet har udover ekspertblogs og fora også en række ekstra funktioner, der er relevante for landbrugserhvervet. Det er eksempelvis jobbørs og markedsplads samt en ikke-faglig sektion, der fungerer som et socialt netværk, hvor medlemmer kan oprette profiler, skabe sig netværk og tilmelde sig grupper blandt meget andet.

"Der er mange muligheder, som vi netop nu er ved at afprøve. Eksempelvis at landmænd tager fotos af ukrudtsplanter med smartphones og uploader til sitet, hvor andre hjælper med at identificere dem, mulighederne er mange," siger Christina Yding Hahn Elgaard.

Se mere på www.erfaland.dk

Relevant information

http://www.erfaland.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Erfaland
Kallestrupvej 72
9620 Aalestrup, Danmark

  30 29 83 59
  30 29 83 59

http://www.erfaland.dk

Modtag nyheder fra Erfaland på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater