Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/12-12   -   Pressemeddelelse

Dansk musikgadget er blevet bestseller

Den lille transportable højttaler, WoofIt, er i løbet af få uger blevet en kæmpesællert. 5.000 eksemplarer er allerede langet over disken i butikker landet over, og her i julemåneden forventes efterspørgslen at stige kraftigt. Successen har overrumplet virksomheden bag, der nu arbejder på overtid for at få danskernes nye yndlingsgadget frem i tide.

Den danske virksomhed SackIt har fået stor succes med en lille gadget, der gør det muligt at udvide funktionaliteten af andre gadgets, som forbrugerne i forvejen har. WoofIt skulle egentlig blot være en smart og sjov lille højttaler i SackIt's sortiment. Men det viser sig, at kombinationen af features har gjort WoofIt til den schweizerkniv, der løser stort set alle problemer med lyd og teknik, som folk har i hjemmet, i bilen og på arbejdspladsen.

"WoofIt har en række funktioner, som egentlig ikke er nye. Det nye er, at de bare virker med det samme, at de er samlet i én meget lille enhed og så selvfølgelig også, at den er billig," siger Kristoffer Glerup. Han har fået WoofIt designet og produceret i østen og lige nu kan han næsten ikke få nok enheder hjem:

"De bliver simpelthen revet væk, og at dømme efter hvad kunder siger, så er det fordi, WoofIt løser flere problemer på én gang. Jeg hører hele tiden om, at folk bruger den på en ny måde i kombination med elektronik, de allerede har," fortæller Kristoffer Glerup.
Han nævner eksempelvis at WoofIt's Bluetooth funktion gør, at den fungerer som en perfekt trådløs makker til musik fra iPhone eller andre smartphones - og som et handsfree-sæt, der er så kraftigt, at det sagtens kan bruges i bilen. Andre bruger WoofIt som det længe ventede bindeled mellem deres gamle stereoanlæg og deres digitale musiksamling. WoofIt har nemlig en stereoudgang og indbygget kortlæser.

I stedet for at have fem forskellige gadgets, kan man få det hele i én med WoofIt - inklusiv en utroligt kraftig bashøjttaler - og den fylder kun 5,5 X 6 cm. Af features kan nævnes:

· Bluetooth
· Kompatibel med iPad, iPod, iPhone, PC, mp3-afspillerere og alle andre Smartphones
· FM radiofunktion
· Fungerer optimalt med Spotify, iTunes og andre streamingtjenester
· Rækkevidde på op til 15 meter
· Indbygget mikrofon til håndfri telefonsamtaler
· SD-kort
· Jackstick udgang/indgang - WOOFit er enheden der endelig kobler dit stuenlæg sammen med dine digitale enheder som telefon, mp3-afspillere, streamingtjenester etc.

"Det er lidt underligt, at vi som lille firma kan ramme så meget plet med et stykke forbrugerelektronik." siger Kristoffer Gleerup, der glæder sig over efterspørgslen og nu overvejer, hvad det næste produkt skal være.

Relevant information

http://www.sackit.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

SackIT
Søndergaardsvej 18
9400 Nr. Sundby, Danmark

  96 34 35 10
  96 34 35 10

http://www.sackit.dk

Modtag nyheder fra SackIT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire