Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/09-10   -   Pressemeddelelse

Nyt eksklusivt gourmetnetværk - kun for kvinder

Mød de danske Michelin-kokke, prøvesmag verdens bedste champagner og kaviar og lær finere kogekunst af de bedste. Det bliver muligt for medlemmerne af det nye netværk Sakana, hvor yngre kvinder mødes til en serie unikke arrangementer med gastronomien i centrum.

Sakana er et nyt netværk for yngre kvinder med et lidenskabeligt forhold til gastronomi. Medlemmerne vil blive inviteret til særlige events med de mest fremtrædende personligheder indenfor gastronomi i Danmark - og derigennem få et unik indblik i mad på topniveau. Netværket henvender sig til yngre kvinder, der i en travl hverdag med børn og karriere, ønsker sig forkælelse og viden om, hvad der rører sig på den gastronomiske scene.

Sushikok og forfatter er værtinde for netværket
Bag netværket står kogebogsforfatter, tidligere elite kendoudøver og kendis-sushikok Zoë Escher, der med Sakana vil udvide yngre kvinders forståelse for de trends og oplevelser, som moderne gastronomi byder på.
"Når man arbejder med gourmetmad i udlandet, så oplever man en meget stor bredde og variation i smagsindtryk. Der er simpelthen større armbevægelser og en større nysgerrighed. Det vil jeg gerne vise danske yngre kvinder - og der er faktisk mange muligheder i Danmark," fortæller Zoë Escher.

Et stjernespækket program for det kommende år
Målet med netværket er at få omkring 100 medlemmer og afholde en event hver anden måned. Programmet er allerede fyldt med arrangementer til langt ind i 2011, og medlemmerne vil blandt andet kunne opleve:

Foredrag og smagsprøver af champagner ved Ulrik Krog Henriksen, champagne-sommelier.
Foredrag om sammensætning af en topmenu af Michelin-kokken Kristian Møller fra Formel B (inklusiv en seksretters menu)
En aften med eksklusiv kaffe fra risteriet Kontra
Foredrag ved Politikens madanmelder Helle Brønnum Carlsen om vurdering af toprestauranter

Unik chance for at komme tæt på det ypperste
"Med Sakana kan man opleve unikke arrangementer, som kun bliver afholdt denne ene gang for medlemmerne. Man kan gå til finere madlavning, og man kan besøge dyre restauranter, men Sakana er det første netværk for kvinder, hvor man får chancen for at komme helt tæt på menneskerne, råvarerne, anmelderne og teknikkerne bag det ypperste gastronomi, der findes i Danmark," siger Zoë Escher. Hun forestiller sig, at medlemmerne både kan være enkeltpersoner og venindepar, der for en aften ønsker at træde ind i en verden af eksklusiv smag, som for mange langtfra er hverdag.

Sakana - gastronomi i stilletter
"Vi ønsker at skabe et eksklusivt netværk, som også appelerer til yngre kvinders behov for at blive forkælet og prøve noget helt nyt. Blandt andet derfor kalder vi netværket for Sakana - Gastronomi i stilletter," lyder det fra Zoë Escher.
I øjeblikket arbejder Zoë Escher på at skabe rammerne for yderligere arrangementer i 2011. Blandt andet er en aftale med restaurant NOMA undervejs, hvor restauranten og kokkene dedikerer en aften til stilletterne fra Sakana. En liste over de allerede planlagte møder kan findes på www.sakana.dk - her kan man også tilmelde sig netværket.

For yderligere oplysninger, interviews og oplysninger om pressedeltagelse kontakt venligst:
Zoë Escher
Sakana

Relevant information

http://www.sakana.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

SAKANA - Gastronomi i stilletter
Meklenborggade 2, 4 th
2300 KBH S, Danmark

  29705345
  29705345

http://www.sakana.dk

Modtag nyheder fra SAKANA - Gastronomi i stilletter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater