Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/07-10   -   Pressemeddelelse

Avira fejrer sin debut som SAP-certificeret antivirusekspert

Commerzbank øger sikkerheden i e-rekruttering: Avira fik flot debut som certificeret SAP antivirusspecialist for Commerzbanks HR-managementsystem.

Især hos de store virksomheder er det i dag normalt, at de unge, potentielle medarbejdere tager den første kontakt via Internettet. Det gælder også for den næststørste bank i branchen. På bankens online jobsider kan alle kandidater både give en personlig præsentation af sig selv og kontakte HR-afdelingen, uanset om de søger en praktikantstilling, et trainee-forløb eller fast ansættelse.

Det er en simpel procedure for både ansøgerne og for Commerzbank, men i det bagvedliggende system stiller det krav til skærpet sikkerhed. En skjult virus i et vedhæftet dokument kunne hurtigt sprede sig til bankens systemer eller slippe igennem et ubeskyttet område. Commerzbank er forberedt på denne trussel. Da banken for få måneder siden tilføjede en portal-løsning for e-rekruttering til deres Unix-baserede SAP-miljø (fordelt over ca. 180 virtuelle partitioner og baseret på Sun Solaris, AIX og Linux operativsystemer), besluttede de at integrere en virusscanner ved samme lejlighed.

HR-modulet fra SAP gør mange HR-marketing processer betydeligt lettere. Ifølge Vassilios Tsioupas fra SAP-teamet i Commerzbanks IT-afdeling skal virusscanneren forhindre inficerede dokumenter i at komme ind i systemet, fordi brugeren står uden for det sikre netværk. En af de primære årsager til at valget faldt på Aviras AntiVir virusprogram var, at det er certificeret til både Windows og Sun Solaris. Aviras sikkerhedsløsning, som allerede bruges af banken til at beskytte ind- og udgående emails og vedhæftede dokumenter mellem Commerzbank og deres kunder, blev dermed det oplagte valg også for e-rekrutteringsløsningen.

Ifølge Tsioupas var der flere grunde til at vælge Avira. Først og fremmest finder han antivirusteknologien praktisk; den er nem at installere, hvilket er en stor hjælp i betragtning af de utallige konfigurations- og administrationsopgaver, som Tsioupas og hans team er ansvarlige for. AntiVir er desuden kendetegnet ved en høj genkendelsesfaktor sammenlignet med andre virusscannere. Det høje præstationsniveau er gennem flere år blevet bekræftet af uvildige tests udført af branchebladene. Men det måske vigtigste argument er ifølge Tsioupas: "Avira er den eneste tyske producent af antivirus-løsninger. Det betyder, at det er den eneste tyske udbyder, hvis løsning er certificeret til SAP. Dette er utrolig vigtigt for Commerzbank."

Som eneste tyske udbyder af et certificeret interface med SAP NetWeaver tilbyder Avira sikkerhed i det udvidede SAP-miljø, som går ud over de eksisterende samarbejdsaftaler. Tsioupas udpeger i øvrigt nærheden til udbyderen som endnu en fordel. "Det er ikke bare lokal support fra tysktalende, som gør dette til en bedre løsning fra Commerzbanks synspunkt. Den korte afstand mellem os og producenten giver nogle enorme fordele. Som brugere kan vi koordinere vores sikkerhedssystemer direkte med softwareproducenten."

Siden implementeringen har de indsamlede erfaringer været positive. For at teste systemet lod Tsioupas hundredevis af simulerede ansøger-emails med bevidst inficerede tekster og præsentationsfiler tjekke af virusscanneren. AntiVir bestod eksamen med topkarakter. Alle de potentielt skadelige filer blev opdaget.

Efter således at have testet e-rekrutteringsløsningen internt, skulle den udrulles eksternt. Tsioupas ser allerede nu på andre implementeringsområder for løsningen. Så snart e-rekrutteringen er oppe at køre, vil IT-managerne se på den interne projektplanlægning, hvor den Java-baserede komponent SAP J2EE Engines skal bruges til dokument-workflow af Excel-ark med budgetnumre, -værdier og -betegnelser. "Faktisk har vi ikke oplevet nogen negative effekter," forklarer Tsioupas. "Men som global bank giver vores sikkerhedsbehov os heller ikke mange valgmuligheder."

Relevant information

http://www.liga.com/producenter/avira.html


Pressekontakt


Firma

Liga ApS
Center Boulevard 5
2300 København S, Danmark

  +45 35 36 95 05

https://www.liga.com/

Modtag nyheder fra Liga - Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire