07/10-13 - Pressemeddelelse

Engelsk er ikke længere nok til at konkurrere på den globale markedsplads

Globaliseringen giver ikke kun nye markedsmuligheder for virksomhederne, men også helt lavpraktiske udfordringer. Virksomhederne er i stigende grad afhængige af medarbejdere med sproglige og interkulturelle kompetencer. En tendens, der kun kan forstærkes i de kommende år, i takt med at den internationale samhandel øges.

Virksomhederne kræver af konkurrencemæssige grunde meget af deres medarbejdere, men trods vilje fra de fleste danskere har mange ikke tilstrækkeligt med sproglige kompetencer til at imødekomme kravene.

Utilstrækkelige sprogkompetencer i erhvervslivet
Som internationalt orienteret og dansk baseret undervisningsvirksomhed hører vi gang på gang, at danske virksomheder har store problemer med at finde medarbejdere, der behersker mere end de basale sprogkundskaber.

Mange af de sprogligt uddannede kandidater kommer ud med for dårlige kundskaber deres fremmedsprog. Og selvom erfarne medarbejdere generelt har relativt gode sproglige kompetencer, især i engelsk, så mestrer de ikke i tilstrækkeligt omfang det professionelle ordforråd og den kulturelle indsigt i markederne, som virksomhederne efterspørger, og som i dag skal til for at konkurrere internationalt.

Kompetencerne hentes i udlandet
Danske virksomheder finder derfor andre løsninger for at få kvalificeret arbejdskraft.

En af mulighederne er ansættelse af udlændinge. DI lavede i 2008 en undersøgelse, der viser, at over 50 % af de små og mellemstore virksomheder bruger medarbejdere, der har det relevante sprog som modersmål. En anden mulighed er brug af eksterne kommunikationspartnere, eksempelvis translatører og tolke. Og den tredje er sprogundervisning af medarbejderne.

Uanset hvilken af løsningerne man vælger, opnår virksomhederne den fordel, at medarbejdere med de nødvendige kompetencer kan være med til at mindske ikke kun sproglige, men også interkulturelle misforståelser og i sidste ende fremme salget.

Engelsk på samtaleniveau er ikke nok
Behovet for at kommunikere på tværs af landegrænserne er steget i takt med, at globaliseringen har taget fart. Engelsk har i mange år fungeret som universalsproget ved tværkulturelt samarbejde og handel. Det har været det foretrukne koncernsprog i mange internationale virksomheder.

Den accelererede udvikling og det generelt øgede uddannelsesniveau i den internationale forretningsverden gør imidlertid, at det ikke længere er nok bare at beherske engelsk på samtaleniveau for at opnå de nødvendige resultater. Mange virksomheder forhandler på engelsk og deres handelspartneres sprog er på særdeles højt niveau, og her står mange danske repræsentanter for de danske virksomheder desværre af på grund af utilstrækkelige sprogkundskaber.

Med globaliseringen kommer også uforudsigeligheden. De mange forskellige markedsmuligheder kan gøre det svært at spå om fremtiden og forudse hvilke markeder, der pludselig kan få relevans for den enkelte virksomhed og dermed hvilke sproglige kompetencer, der bliver aktuelle om bare 5 og 10 år.

Nye eksportmarkeder kræver nye sprogkompetencer
Både den tidligere og den nuværende regering har rettet det erhvervspolitiske fokus på BRIK-landende, der vurderes til at være nogle af verdens største økonomier i 2050. Der er allerede i dag store muligheder i disse lande, og dem skal virksomhederne naturligvis udnytte. Ifølge EF EPI 2012-undersøgelsen ligger specielt Brasilien, Rusland og Kina i den lave ende, når det kommer til engelskkompetencer.

Der er derfor store chancer for misforståelser og risiko for at miste en ordre, hvorfor der stilles store krav om medarbejdere med sproglige kompetencer indenfor disse nye fremmedsprog.

Ifølge DI-undersøgelsen fra 2008 var det kun meget få af de adspurgte virksomheder, som forventede, at de ville få behov for medarbejdere med portugisisk kompetence i fremtiden. Portugisisk er kun fem år efter DI-undersøgelsen et af de hurtigst voksende sprog, vi hos BLS underviser i.

Ændrede markedskrav har medført nye sprogstrategier
En CILT-undersøgelse fra 2005 viste, at virksomhederne helst vil ansætte medarbejdere, som allerede har de nødvendige sproglige kompetencer frem for at skulle investere i uddannelse. Men det var i de år, hvor alle nærmest troede, de kunne gå på vandet, og før krisen satte ind. I dag kan vi konstatere, at mange virksomheder har skiftet strategi og investerer i sprogundervisning af de eksisterende medarbejdere.

Hvad skal vi som samfund gøre for at sikre, at vi i fremtiden har medarbejdere, der besidder de nødvendige sproglige kompetencer, så danske virksomheder kan være med til at konkurrere på lige fod med andre lande på det globale marked?

Sprogforståelse starter i skoleårene
Først og fremmest bør præmisserne for international indsigt ændres. Sprog- og kulturforståelse bør ikke først dannes i voksentilværelsen. Disse kompetencer bør dannes og udvikles allerede i skoleårene.

En løsning, skiftende regeringer har argumenteret for, er at ændre undervisningen, så der er mere undervisning i flere obligatoriske sprog og flere sprog at vælge imellem. Spørgsmålet er, om den løsning er tilstrækkelig. I lang tid har engelsk været obligatorisk i folkeskolen, men alligevel er der stadig behov for at højne engelskkompetencerne i virksomheden. En udvikling, vi kan nikke genkendende til hos BLS, hvor 75 % af vores undervisning er i engelsk.

Det er for så vidt udmærket, at regeringen opfordrer til sproglæring, og at der skal udbydes flere sprog i vores uddannelsessystem. Men så skal man sætte handling bag ordene. Det kunne eksempelvis ske ved at leve op til aftalen, der i 2002 blev vedtaget på EU-topmødet i Barcelona. Her blev det fastslået, at borgere i EU skal kunne tale mindst to fremmedsprog. Dette er endnu ikke en realitet i Danmark eller for den sags skyld i mange andre medlemslande. I Danmark er der obligatorisk undervisning i engelsk. Tysk og fransk er derimod valgfag inden for fremmedsprog. Burde man ikke tænke mere ambitiøst?

Dobbeltkompetencer frem for rent sproglig profil
Fokus på sprog er imidlertid ikke nok. Undersøgelser viser, at mange virksomheder ikke ansætter medarbejdere med en ren sproglig profil. Medarbejdere med dobbeltkompetencer, eksempelvis marktingmedarbejderen, der taler flydende fransk, er langt mere eftertragtet, end medarbejderen, der kun taler fransk, men ikke har nogen specifikke kompetencer i øvrigt.

Så i stedet for bevidstløst at udbyde en overflod af forskellige sprog og sproglige uddannelser er der et klart behov for at tilpasse uddannelserne og undervisningen, så det matcher de kompetencer, virksomhederne i stigende grad efterspørger.

Nogle områder kræver ikke kun overordnede sprogkundskaber, men mere specifikke sprogkundskaber. Dette kan i nogen omfang klares via et mere specifikt uddannelsesområde, men det gør vanskeligere at få andet arbejde end lige indenfor det bestemte område. Selvom personen har en stor sproglig viden indenfor IT-marketing og kan alle branchetermerne, er det ikke sikkert, at personen vil kunne bestride et job på samme fremmedsprog indenfor medicinalbranchen.

Kulturforståelse er lige så vigtig som sprogforståelse
Sprogkompetencer og faglig dygtighed er imidlertid ikke nok på eksportmarkederne i dag. At være god til sprog og et fagområde betyder jo ikke nødvendigvis, at man kan forhandle en kontrakt hjem, hvilket burde være indlysende.

Ikke desto mindre er det ikke kun iværksættere og pionerer på de nye markeder, der indimellem må betale dyre lærepenge for at træde forkert. Kendskab til samarbejdspartnerens kultur er nemlig lige så vigtig for at undgå misforståelser eller komme til at virke respektløs. Det er ofte i samhandelen med lande, der har en meget anderledes kultur end vores egen, at misforståelserne opstår.

De fleste kender historier om skandinaviske virksomheder, der har mistet vigtige ordrer med asiatiske eller arabiske samarbejdspartnere, da de ikke havde det nødvendige kendskab til kulturen. Heldigvis kan mange problemer og misforståelser forhindres, hvis man forbereder sig hjemmefra.

Sproget er nøglen til kulturforståelsen
Det er således vigtigt, at medarbejderen ikke kun har de faglige kompetencer på plads, men også har kulturel indsigt i de markeder, virksomheden opererer på. Men for at lære kulturen ordentligt at kende er man nødt til at beherske sproget. For sproget er nøglen til kulturen.

###

Forslag til fototekst:
Adm. direktør Kasper Mikkelsen, BLS

Faktaboks:

Business Language Services ApS tilbyder et bredt spektrum af ydelser inden for både sproglige og kulturelle emner og er blandt de førende sprogvirksomheder i Danmark.

Virksomhedens mission er at udvikle menneskers og virksomheders forståelse for vigtigheden af korrekte sproglige færdigheder. Dette opnås via samarbejde med virksomhedens professionelle undervisere, som med deres erfaring og høje uddannelser har en stor faglig og kulturel indsigt.

Et forløb hos BLS skræddersyes til det aktuelle behov, således at medarbejderne bliver klædt på at klare de sproglige og kulturelle udfordringer i jobbet.