Tekst: |
Selvom en enkelt løs vandflaske kan virke uskyldig, kan den have fatale konsekvenser ved hård opbremsning. - Bremser du hårdt op eller i værste fald kolliderer, kan løs bagage være farligt. En vandflaske på 0,5 liter får en kraft, der svarer til 55 kilos tryk, hvis der bremses hårdt op ved 110 kilometer i timen. Derfor er det vigtigt at komme løse genstande i lommer, rum eller på anden måde spænde dem fast. En god tommelfingerregel er at placere de tunge ting nederst og så langt fremme som muligt, oplyser Georg Nielsen, der er adm. direktør hos Continental Dæk Danmark. |