Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/12-17   -   Pressemeddelelse

Continental gør comeback med innovative dæk til landbruget

Efter ti år væk fra landbrugsområdet er Continental-koncernen tilbage for fuld styrke. To nye og innovative radialdæk til traktorer blev for nyligt præsenteret under den store landbrugsmesse Agritechnica i Hannover. Dækkene mindsker traktose og er testet på dansk jord

Blandt maskiner, køretøjer og andre hjælpemidler til landbruget gemte sig en vaskeægte verdensnyhed, da den enorme Agritechnica-messe for nyligt fandt sted i Hannover, Tyskland.

Continental kunne nemlig præsentere to helt nye dæk til landbruget. Ud over at være nye i sig selv markerer de to nye dæk, Tractor70 og Tractor85, at den store dæk- og teknologivirksomhed nu er tilbage i markedet for landbrugsdæk i eget navn.

Modernisering for flere hundrede millioner
I mere end 10 år har rettighederne til at producere landbrugsdæk i Continentalbrand været solgt til det tjekkiske selskab CGS Holding a.s, der står bag virksomheden Mitas. Med Trelleborgs nylige opkøb af CGS Holding gik rettighederne til landbrugsdæk med Continental-navnet tilbage til Continental-koncernen. Siden har Continental investeret flere hundrede millioner kroner i at opbygge en helt ny produktionslinje til Agro-dæk på virksomhedens fabrik i Lousado, Portugal, og siden igangsat produktionen af højkvalitetsdæk til landbrugskøretøjer.

-Vi producerer dæk til alle køretøjer, og landbrugsdækkene er en væsentlig del af Continental-koncernen. Især her i Danmark, som er et stort landbrugsland, ser vi et stort potentiale for de nye dæk, der bliver præsenteret hen over de næste år – til stor gavn og glæde for de danske landbrug og bedrifter, siger administrerende direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S.

Testet på dansk jord
De længe ventede radialdæk, der blev præsenteret under Agritechnica, er spækket med ny teknologi og flere nye patenterede løsninger. Blandt andet gemmer de store dæk en helt ny teknologi i udformningen af kanttråden og ligeledes brugen af det nyudviklede N.flex nylonmateriale i karkassen.

-De nye patenter og teknologier sikrer en optimeret komfort samt en høj grad af robusthed. Noget, der er et must, når man kører på ujævne flader med en høj forekomst af skarpe sten, pludselige huller og andre objekter, der normalt er dækkets værste fjender, fortæller Georg Nielsen.

Den helt nye linje af premium radialdæk til landbruget byder ved hjælp af det innovative design på optimeret trækkraft kombineret med en minimeret traktose.

-Alle disse egenskaber er faktisk blevet testet på dansk jord under udviklingen af dækkene, afslører Georg Nielsen og forklarer, at der er foretaget test under kyndig tekniker-supervision hos en virksomhed i Varde.

100 størrelser i 2019
Tractor70 og Tractor85 er de første landbrugsdæk på markedet. Men udviklingen af de nye dæk går så stærkt, at der med udgangen af 2019 vil være hele 100 forskellige størrelser i Continentals Agro-program.

I Danmark er Ovethi valgt som forhandler af Continentals landbrugsdæk.

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire