Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/03-18   -   Pressemeddelelse

Vinterdæk kan højne sikkerheden i det trafikfarlige vejr



På trods af kalender-forår, varsler DMI sne og glatte veje. Er man en af de flere end 200.000 bilister, der stadig kører på sommerdæk, skal man passe ekstra godt på. Årstidssvarende dæk er med til at højne trafiksikkerheden markant

Medierne melder om flere ulykker på de danske veje. For på trods af at kalenderen fortæller os, at det er forår, så holder vintervejrguderne fast i at sende sne og blæst hen over Danmark. En kombination, der giver en potentielt farlig trafiksituation, som da også bliver varslet disse dage.

De seneste ugers trafikfarlige vejr passer dårligt sammen med den undersøgelse, der blev lavet af Dækimportørforeningen tidligere på året. Undersøgelsen viste, at cirka 281.000 biler stadig kører rundt på sommerdæk.

Og at vinterdæk er essentielle i forhold til at højne trafiksikkerheden i vinterhalvåret, er stadig vigtigt at pointere over for bilisterne. Sådan lyder det fra dækekspert Georg Nielsen, der er administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

- Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Når termometeret nærmer sig frysepunktet, bliver sommerdækket hårdt og har derfor ikke samme vejgreb som vinterdækket, der derudover også har flere lameller og et mønster, der er udviklet til kørsel under vinterens vejrforhold som eksempelvis den sne, vi oplever i øjeblikket, forklarer Georg Nielsen.

Også vinterdæk på en våd vinterdag
Selvom de sidste ugers sne og frost har dækket store dele af Danmark med et hvidt lag, er den danske vinter ofte mere våd end hvid. Derfor er dækkenes egenskaber på våd vej ekstremt vigtige.

- Nogle tvivler på, om det er nødvendigt at køre på vinterdæk herhjemme, når nu vejene oftere er våde end hvide. Men uanset om der er vådt eller snedækket, er det mest sikkert at køre på vinterdæk om vinteren, da de er udviklet til årstidens vej- og vejrforhold. Og når der nu findes et vinterdæk, der er stærkt og sikkert både på tør og våd vej og i sne, så er der jo ingen grund til at tage unødige chancer med sikkerheden, siger Georg Nielsen.

Prisvindende vinterdæk
Hvis man skal følge flere bilmedier og -organisationer, så er der ét dæk, der især skiller sig positivt ud denne sæson. Nemlig Continentals WinterContact TS 860. Dækket har vundet flere test rundt om i Europa, blandt andet FDM’s store vinterdæktjek. Her fik WinterContact TS 860 fem stjerner som det eneste blandt de mange testede dæk. Det er især køre- og bremseegenskaberne i vinterføre og den lave rullemodstand, der har givet WinterContact TS 860 topkarakterer i stort set alle dæktest.

- Det er et super dæk, som vi er meget stolte af. Vi glæder os over at kunne levere et dæk til bilisterne, der er perfekt til de danske vinterveje, og som også er det bedste valg, hvis du har bilen med på skiferie og eksempelvis skal ud og køre i bjerge, siger Georg Nielsen.

Næste sæson vil Continental være klar med flere nyheder inden for vinterdæk. Blandt andet det nye WinterContact TS 860 S, der er lavet til sports- og luksusbiler som Audi Sport, BMW M og lignende. Det nyeste skud på WinterContact-familien leverer ifølge eksperter topresultater for kørsel på både våd, glat og tør vej samt på bremselængden.

Relevant information

Continental Dæk Danmark
www.continental-daek.dk/


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire