Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/07-18   -   Pressemeddelelse

IRONMAN-events er med til at sætte fokus på forholdet mellem cyklister og bilister



Sommerens IRONMAN-events er ikke kun en demonstration af enorm styrke. De bliver også brugt til at sætte fokus på bedre relationer mellem bilister og cyklister. En ny kampagne vil nemlig gøre det mere sikkert for alle trafikanter at færdes side om side på vejene

Der ligger utallige træningstimer bag, når tusindvis af deltagere fra hele verden trækker i træningstøjet og svømmer, cykler og løber ved sommerens Ironman-events rundt om i landet.

Mange af disse timer er tilbragt på cyklerne på landevejen. Her kører man side om side med biler og andre køretøjer, og det er desværre ikke altid så lige til:

- Hver eneste weekend er der helt unødvendigt mange farlige situationer på vejene rundt om i Danmark, Norden og Europa, hvor der ikke er den nødvendige, gensidige respekt mellem cyklister og billister. Derfor bruger vi vores events til også at sætte fokus på, at vi skal være bedre til at passe på hinanden i trafikken, fortæller Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef fra IRONMAN i Norden, der sammen med en række partnere støtter op om kampagnen #ShareTheRoad.

Det er den førende producent af bil- og cykeldæk, Continental, der har taget initiativ til #ShareTheRoad-kampagnen, der starter i Danmark og siden skal rulles ud i hele Europa - og forhåbentlig skal bidrage til at nedbringe antallet af trafikdræbte.

- Vi ønsker at bidrage til, at alle trafikanter får følelsen af, at vi er fælles om vejene, og at der dermed også er et fælles ansvar for at undgå situationer, der kan føre til personskade og i værste fald omkomne i trafikken. Blandt andet handler det om ikke at lade stress fra arbejde eller privatliv påvirke måden, vi kører på, hvad enten det er på cyklen eller i bilen, siger Georg Nielsen, direktør for Continental i Danmark:

Støtte til 1,5 meter-regel
Hos IRONMAN Danmark, har man naturligt et ekstra øje på cyklisternes sikkerhed, og her er man blandt andet positive omkring det borgerdrevne forslag om at indføre en såkaldte ’1,5 meter-regel’ ved overhalinger af cyklister. Forslaget er netop nu ved at samle nok underskrifter til at blive behandlet i Folketinget:

- Det er positivt med fokus på eksempelvis en 1,5 meter-regel, fordi det vil være et udtryk for, at man anerkender, at cyklisterne til hver en tid er de svage trafikanter, også selvom det betyder, at man som billist lige skal vente 20 sekunder, før man kan overhale, siger Frej Elbæk Schjeldal, som også har en opfordring til særligt motionscyklisterne om at passe på såvel andre cyklister som fodgængere, specielt når de kører i byerne:

- Motionscyklisterne skal selv udvise den samme tålmodighed, som de efterlyser fra billisterne, siger Frej Elbæk Schjeldal.

Tips til øget trafiksikkerhed blandt cyklister og bilister

4 tips til cyklister
* Hold øje med, om bilisterne har set dig
* Hold dig orienteret i forhold til, om der kommer biler bagfra – og hvis der kommer biler, så læg dig ind i højre bane så meget som muligt.
* Vær ekstra opmærksom på højresvingende biler. Her kan bilisterne især have blinde vinkler.
* Det kan være svært for bilisten at vurdere, hvor hurtigt cyklisten kører, især ved kørsel på racecykler og triatloncykler og på landeveje og indfaldsveje. Skal du dreje eller gennem et sving, så sæt farten ned, hav hånden på bremsen og sørg for, at bilisterne har set dig.

4 tips til bilister
* Vær opmærksom på blinde vinkler og kig en ekstra gang, før du drejer - især ved sving til højre
* Brug et øjeblik på at vurdere farten på cyklisten, før du drejer – husk, at elitekørere på racercykler og triatloncykler cykler langt hurtigere, end du regner med
* Vis forståelse for, at når man kører løb, skal man gerne køre i flok
* Husk, at cyklister ikke altid er lige opmærksomme i trafikken. Tænk derfor situationer længere frem



Relevant information

Continental Dæk Danmark
www.continental-daek.dk


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire