Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/03-19   -   Pressemeddelelse

Continental præsenterer digitale systemer og innovative dækløsninger til Transport 2019



Den tyske dæk- og teknologigigant fremviser digitale løsninger til intelligent flådestyring og en innovativ dækserie specieludviklet til både on- og off-road kørsel for lastbiler og tung trafik på Transportmessen

Continentals ingeniører og teknikere fortsætter strategien med at udvikle dæk, digitale løsninger og teknologier til forskellige segmenter og formål. Til årets transportmesse præsenterer Continental Dæk Danmark A/S derfor også en række nyheder inden for lastvognsdæk og dækstyringssystemer til intelligent flådestyring.

Slidstærk dækserie til on- og off-road kørsel
Blandt de produkter, Continental præsenterer på Transport 2019, er den komplette Conti CrossTrac-dækserie, der er udviklet specielt til lastvogne og tung kørsel på eksempelvis byggepladser. Transport til og på byggepladser kan gøre skade på de fleste dæk, men den nyudviklede teknologi sikrer, at dækkene både kan klare barske off-road betingelser samt komfortabel kørsel på asfalterede veje.

- Conti CrosstTrac dækkene er baseret på den nyeste teknologi af lastvognsdæk og Continentals mangeårige erfaring inden for segmentet. Resultatet er en dækserie med stor udholdenhed, trækkræft og robusthed, som sikrer høj kilometerydelse, nem håndtering og reduceret brændstofforbrug. Dækkene er derfor solide, slidstærke og specieludviklet til både on- og off-road kørsel, fortæller Georg Nielsen.

Digitale dækstyringssystemer
På Continentals stand kan de besøgende også opleve de digitale dækstyringssystemer ContiPressureCheck og ContiConnect. To løsninger, der sikrer en mere effektiv og intelligent flådestyring med færre nedbrud, dækskader og brændstofudgifter.

De innovative løsningerne videregiver data ved hjælp af sensorer i dækkene til displays i førerhuset eller på kontoret om dæktryk og temperaturer på hele vogntoget. På den måde bliver flådestyringen konstant overvåget og kan dermed forebygge omkostningsrige driftsudgifter samt optimere lønsomheden i forretningen.

- Korrekt dæktryk og temperatur er noget af det vigtigste i forhold til både trafiksikkerhed og vogntogets driftsøkonomi. Derfor skal det være let for Fleet Manageren eller chaufføren at overvåge, om noget er galt, og om der eventuelt er behov for at sætte ind undervejs eller søge værksted, siger Georg Nielsen, der sammen med flere fra Continental præsenterer både ContiPressureCheck og ContiConnect på Transport-messen.

Transport 2019 foregår den 21.-23. marts 2019 i Messecenter Herning, hvor flere end 360 udstillere præsenterer deres produkter og løsninger. Der forventes mellem 25-30.000 besøgende over de tre dage. Continental kan besøges på stand 7396 i hal J.

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire