Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-19   -   Pressemeddelelse

Dækkene sendes i skyen



Der er ingen tvivl hos den tyske dæk- og teknologikoncern, Continental – digitalisering af dæk og køretøjer er her og nu. Udviklingen af indbyggede sensorer og digital alarmering ved for lavt dæktryk eller overophedning øger sikkerheden for chaufførerne, mens brændstof og skader reduceres

Køretøjer bliver i dag mere og mere intelligente og digitale – blandt andet med selvstyrende rat og beregning af sikkerhedsafstand til den forankørende. Og nu sendes også dækkene i skyen.

Continental satser stort på digitale dækmonitoreringsløsninger - og med udviklingen af intelligente og digitale sensorer til flådestyring vil dæk- og teknologikoncernen ikke blot følge den digitale strøm, men lede den.

- Digitalisering af dæk er ikke fremtidssnak – det er nu! Hele autobranchen oplever stor nysgerrighed og efterspørgsel på de mange muligheder, som digitale og innovative løsninger tilbyder. Vi kan og vil lege med, når det handler om digitalisering af køretøjer. Derfor har koncernen - med mere end 1.000 ingeniører - også investeret og arbejdet hårdt med udviklingen af vores digitale dækmonitorering til flådestyring, fortæller Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S – og tilføjer at især flådestyring for kommercielle biler kan være enormt omkostningsrigt, hvis ikke dækskader eller forkert dæktryk opdages i tide.

Som de første producenter har Continental udviklet en sensor, der er indkapslet i hjulet på de kommercielle biler. Den digitale løsning mindsker brændstofforbruget og øger sikkerheden på flådekøretøjer.

- Med Digital Dæk Monitorering kan flåden hele tiden holde styr på, om dækket har sit optimale dæktryk og temperatur. Dermed er det ikke længere nødvendigt at foretage manuelle dæktryktests. Den automatiske overvågning frigiver tid til chaufføren, da man i stedet får besked via et digitalt system, hvis dækket taber tryk eller bliver overophedet, forklarer Georg Nielsen.

Reducerer brændstofudgifter
Og der er store besparelser at hente for eksportørerne. Et for lavt dæktryk øger rullemodstanden, slider dækket og fører derudover til et langt højere brændstofforbrug. For en sættevogn på ca. 30 tons, der kører 120.000 kilometer om året, betyder det en ekstraomkostning på op til 5.000 kr. hvis brændstof regnes til 9,80 kr. pr. liter. Er dæktrykket 20 pct. for lavt, medfører det ekstraomkostninger på over 15.000 kr. pr. køretøj.

På baggrund af dette oplever salgschef for Truck & Bus i Continental Dæk Danmark A/S Erik Madsen en stor interesse fra eksportørerne for at få sensor på dækkene.

- For eksportørerne er brændstofforbruget en stor del af regnskabet ved leverancer. Ved at holde øje med dæktrykket er der store besparelser at hente. Derudover er der også en vis sikkerhed, da man undgår unødvendige stop på motorvejene. Det er især gældende for de chauffører, der kører med levende dyr, da de undgår at strande på motorvejene med dyrene. Overvågningssystemet sætter nemlig en alarm i gang, inden dækket sprænger eller punkterer, fortæller han.

Dæktrykovervågning burde være lovpligtigt
Den tyske motorkøretøjsovervågningsorganisation Dekra mener, at dækovervågningssystemer burde være lovpligtige for erhvervskøretøjer, dels på grund af den øgede sikkerhed og dels for at udnytte dækkets egenskaber bedst muligt.

- Fra vores perspektiv er dæktryksovervågningssystemer meget vigtige, fordi kommercielle køretøjer generelt har en højere udnyttelsesgrad end private biler. Ud over den strukturelle holdbarhed påvirker dæktrykket også køretøjets dynamik og komfort, lyder vurderingen fra Christian Koch, leder for Dekras afdeling for ulykkesanalyser og køretøjsteknologi.

FAKTABOKS: Digital Dæk Monitorering
Der er to typer af overvågningssystemer, hvor det system, Continental udbyder, er et direkte system, der bruger censor til måling af dæktryk. Det andet system er indirekte og bruger de eksisterende sensor, der er på køretøjet.

Ved Continentals censor og ved hjælp af ABS er der en konstant overvågning af hjulets rotationshastighed, der sammenligner dækkene med hinanden. Derfra kan man afgøre, om dækket taber sit dæktryk. Ud over chauføreren kan også resten af virksomheden få overblik over alt data fra dækkene.

Continental er de første producenter, der har valgt at sætte sensorer inde i dækket. På den måde sikrer man, at censoren ikke falder af under kørsel.

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire