Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/03-21   -   Pressemeddelelse

Ekspert: Nyt EU-dæklabel er et vigtigt skridt mod større gennemsigtighed



Om få måneder vil det nye EU-dæklabel blive introduceret til forbrugerne. Formålet er at skabe større gennemsigtighed og mere omfattende information om dækegenskaber. Ifølge adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S er det et vigtigt initiativ for sikker og grøn transport

Det kan være som at lære et nyt sprog, når man som forbruger skal gennemskue informationen på bilens dæklabel – og derfor ender mange med at opgive. Netop den udfordring skal det nye EU-dæklabel imødekomme med ny teknologi, nemmere information og flere piktogrammer.

Som forbruger kan man blandt andet se frem til at kunne scanne dækkets QR-kode – og dermed få al informationen om det specifikke dæk direkte på telefonen. Foruden den længeventede og nødvendige teknologiske udvikling, så er gennemsigtigheden ifølge Georg Nielsen, der er adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, afgørende for at inddrage og aktivere forbrugerne i købsrejsen.
- Dækkene er den eneste kontakt med vejen – og sikkerhed starter med dækket. Derfor er det afgørende, at man som forbruger uden udfordringer kan finde og forstå information om det valgte dæk. Det skal ikke være en uoverskuelig jungle af information eller noget man som forbruger springer over. Det skal helst være nemt og forståeligt, fremhæver Georg Nielsen.

Overordnet skal det nye labeldesign skabe en klar klassifikation for dækkets bremseevne, ydeevne, rullemodstand og støjsvaghed. Samtidig skal piktogrammer gøre det nemt for forbrugere at se, hvorvidt f.eks. et vinterdæk lever op til EU's godkendte standarder.

Større sikkerhed og grønnere valg
Den nye dæklabel spiller en vigtig rolle, når det gælder EU’s ambitiøse målsætning om at reducere udslippet af CO2 og opnå klimaneutralitet i 2050. Vejtransport for både personbiler og tunge køretøjer udgør 22% af Europas CO2-udslip - og derfor håber Georg Nielsen, at det nye initiativ vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge brændstofeffektive dæk.
- Der er flere vigtige ting ved den nye dæklabel. Foruden det giver forbrugerne bedre forudsætninger for at vælge det sikreste dæk, så er det samtidig nemmere at finde og vælge de grønnere dæk med lavere brændstofforbrug. Generelt vil det bare give forbrugerne langt større mulighed for at tage aktive valg om dækkene på deres biler. Det samme gælder naturligvis for de flådeansvarlige, da tunge køretøjer også får de nye labels, fortæller Georg Nielsen.

Det vurderes i dag, at 20-30% af et køretøjs brændstofforbrug kan tillægges dækkene – og dermed er der stort potentiale for både økonomi og miljø, hvis man vælger mere dæk med større brændstofeffektivitet. Det nye EU-dæklabel gælder fra 1. maj 2021.

Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire