Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/11-21   -   Pressemeddelelse

Under 7 grader betyder vinterdæk



Vinteren står for døren, og det er tid til, at vinterdækkene skal på. Den gyldne huskeregel er tallet syv, lyder det fra dækgigant, som fastslår at årstidssvarende dæk er med til at højne trafiksikkerheden markant

Der er en særlig god huskeregel i forhold til hvornår man bør skifte fra sommer- til vinterdæk, lyder det fra dækgiganten Continental Dæk Danmark:
- Tallet syv er det vigtigste at huske som bilist. For når termometeret kommer ned under syv grader, er det på tide at skifte sommerdækkene ud, siger Georg Nielsen, der er adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S – og forklarer, at vinterdækket har flere lameller og et mønster, der giver dækket et solidt vejgreb, når der er vådt, sne eller is på vejen.

Sikkerhed starter med dækket
Årstidssvarende dæk på husstandens køretøjer er altafgørende, når det kommer til trafiksikkerhed. Kørsel med sommerdæk om vinteren kan have fatale konsekvenser, da dækket ikke er designet til kørsel på våde, snefyldte veje.
- Nogle tvivler på, om det er nødvendigt at køre på vinterdæk herhjemme, når nu vejene oftere er mere våde end hvide. Men uanset om der er vådt eller snedækket, er det mest sikkert at køre på vinterdæk om vinteren. Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Derfor kan vinterdæk bedre stå fast på vejbanen og under de forhold bliver et sommerdæk hårdt og har ikke samme vejgreb som vinterdækket, forklarer Georg Nielsen.

Foruden at styrke trafiksikkerheden er skiftet mellem sommer- og vinterdæk godt for pengepungen. Bilen bruger mindre brændstof, når man kører med årstidssvarende dæk – og samtidig bliver sommerdækkene hurtigere slidt og skal skiftes oftere, hvis man kører på dem om vinteren.

Bedst i test
Vinterens glatte veje betyder typisk ekstra travlhed hos landets værksteder og dækcentre. Og hvis køretøjets vinterdæk er slidt ned, skal der nye til. Ifølge flere forskellige tests er der ét dæk, der skiller sig positivt ud fra mængden i denne sæson: Continentals Winter Contact TS 870.
- Vores ny vinterdæk har fået topplaceringer i mange forskellige tests og indtager en førsteplads hos henholdsvis Tyre Reviews, Auto Bild og TÜV. Hos sidstnævnte står Winter Contact TS870 stærkest inden for både acceleration, vejgreb på sne samt bremsning og håndtering ved kørsel på våd vej, siger Georg Nielsen.

Husk mønsterdybde og dæktryk
Mens det endnu ikke er lovpligtigt at skifte til vinterdæk, så er der lovkrav om, at vinterdæk skal have en mønsterdybde på 1,6 mm. For at få det fulde udbytte af dækkets styre- og bremseegenskaber er det også vigtigt at køre med rette dæktryk, pointerer Georg Nielsen. Han anbefaler samtidig, at man rådfører sig med sit værksted eller en professionel dækforhandler, hvis man er i tvivl om, hvad det rette dæktryk til bilen er.

FAKTABOKS: Continental-koncernen
Continental udvikler fremtidens teknologi og serviceydelser til bæredygtig og forbundet mobilitet af mennesker og gods. Teknologikoncernen blev grundlagt i 1871 og tilbyder sikre, effektive, intelligente og prisvenlige løsninger til køretøjer, maskiner, trafik og transport. I 2020 havde Continental en omsætning på EUR 37,7 mia. og beskæftiger i dag mere end 235.000 medarbejdere i 58 lande. I 2021 kan Continental fejre koncernens 150-års fødselsdag.


Relevant information

Pressemeddelelser fra Continental-koncernen:
http://www.continental-corporation.com/www/pressportal_com_en/

International website:
http://www.continental-corporation.com

Dansk website:
http://www.continental-daek.dk/


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater