Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/07-22   -   Pressemeddelelse

Begejstringen for cykling har bidt sig fast hos Tour de France-topsponsor



Engagerede medarbejdere, glade kunder og en stor sportslig begivenhed, der ryster folk sammen og skaber minder for livet, har gjort et varigt indtryk hos Continental, der både er en af Tour de France-sponsorerne og samtidig leverer dæk til flere teams og følgebiler

- Sikke en Tour! Historisk, mytisk, overvældende, fantastisk, uforglemmelig – og dansk dominans fra start til slut med flotte etapesejre og Vingegaard øverst på podiet. Kæmpe til lykke til Jonas Vingegaard og hans team samt alle de danske ryttere, der har kørt forrygende.

Sådan lyder det fra Georg Nielsen, der er adm. direktør i Continental Dæk Danmark A/S. Som partner har den tyske dæk- og tech-koncern i samarbejde med A.S.O. og Grand Depart Copenhagen Denmark taget del i den internationale sportsbegivenhed både med økonomi, produkter og events.

Blandt andet har Continental udviklet en helt ny teknologi til genanvendelse af plastflasker fra fx kildevand til bildæk, som følgebilerne kører på. Herudover leverer Continental-koncernen cykeldæk til flere af de deltagende tour-teams.

Folkefest med minder for livet

Den danske Continental-direktør er især begejstret over kombinationen af konkurrencen mellem eliteryttere og de danske etaper, der har gjort Tour de France til en decideret folkefest med oplevelser, som i årevis vil stå printet i hukommelsen hos både ryttere, sponsorer og befolkning.

- Personligt har jeg været helt blæst bagover, og de tre første etaper i Danmark var intet mindre end magiske. Med den smukkeste start i Hovedstaden til Roskilde, Nyborg, Vejle, Sønderborg – og alle byerne derimellem. Meget mere end bare cykling, understreger Georg Nielsen.

I mere end to år har den danske Continental-organisation arbejdet på fuldt tryk for at iværksætte events og tiltag under Touren. Lokal aktivering, folierede køretøjer, kampagner, konkurrencer, Young Cadets, co-events med forhandlere, VIP-events, PR, sociale medier, ekspert talks, videomateriale og meget, meget mere.

- Det har været vildt, men glæden og oplevelserne for kunder, samarbejdspartnere, konkurrencevindere og os selv har været det hele værd! Man burde tabe pusten, men det har handlet om at gribe den unikke mulighed, og det vil jeg gerne takke alle involverede for i den grad at gøre, siger en tilfreds direktør.

Også Tour for kvinder

Men udover fejringen på onsdag af Jonas Vingegaard ser Continentals danske direktør samtidig frem til den første udgave af Tour de France Femmes, der er gået i gang og finder sted i perioden 24.-31. juli.

- Målstregen ved Champs‐Élysées er krydset, men Tour feberen har ikke lagt sig hos mig. Heldigvis får vi otte dage mere med Tour de France Femmes. Det er et historisk løb, som jeg glæder mig til at følge, siger Georg Nielsen.

Tour de France Femmes-ruten er 1.032,7 kilometer lang, og ligesom i det netop overståede løb for mændene, er de danske kvinder ikke til overse. De danske ryttere Julie Leth, Emma Norsgaard og vinderen af 3. etape Cecilie Uttrup Ludwig sørger for at fortsætte den rød-hvide triumf.

Relevant information

Continental
http://www.continental-daek.dk


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45
Lindskov Communication
  70261979

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire