Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-22   -   Pressemeddelelse

Afstandskrav ved overhaling skaber tryghed for både cyklister og bilister



Det giver god mening, når transportminister Trine Bramsen ønsker at indføre et afstandskrav for bilister, når de overhaler cyklister, lyder det fra en af landets førende dækproducenter, som allerede i 2018 lancerede kampagnen ”Share the Road”. Ifølge Continental handler det om tryghed i trafikken for begge parter

Afstandskrav mellem bilister og cyklister er en god idé, der kan være med til at øge sikkerheden i trafikken. Det mener dækproducenten Continental Dæk Danmark A/S, som i 2018 lancerede ”Share the Road ”-kampagnen, der opfordrer til bedre trafikkultur og større ansvarlighed i trafikken.

Sidste år fulgte Rådet for Sikker Trafik trop og lancerede sin kampagne ”Vi deler vejen”, der også stiller skarpt på de mange store og små konflikter, der dagligt opstår mellem cyklister og bilister på landevejene. I værste fald medfører sammenstødene dødsulykker og kampagnernes formål er skabe opmærksomhed om behovet for at give plads til os alle uanset valg af transportmiddel.
- Med afsæt i vores lokale ”Share the Road ”-kampagne bakker vi op om transportministerens forslag om krav til afstandsbegrænsning mellem cyklister og bilister, siger administrerende direktør i Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen og uddyber:
- I dag findes en sådan lovgivning allerede i lande som Tyskland, Belgien og Spanien. Og selvom det vil være svært med en eksakt bedømmelse af afstanden, vil konkret lovgivning øge trafikanternes opmærksomhed og være med til at øge sikkerheden. Det vil ikke kun skabe tryghed for cyklisterne, men også for bilisterne, der har et bedre udgangspunkt for afstand ved overhaling.

Ingen skal være til ulempe eller fare for andre
Ifølge direktøren er det vigtigt med mange parallelle tiltag, der øger bevidstheden om, at der skal være plads på vejen til alle – uanset om man er til fods, på cykel eller i bil.
- Man skal i den forbindelse huske, at de fleste af os er både cyklister, bilister og fodgængere på forskellige tidspunkter. Al trafiklovgivning kan i virkeligheden koges ned til, at man ikke må være til ulempe eller fare for andre i trafikken – uanset hvordan man bevæger sig i trafikken. At holde god afstand ved overhaling er sikrest, og lovgivningen kan være en hjælpende hånd til at opnå dette, understreger Georg Nielsen.

Lovgivning sender klart signal
Han forstår kritikken af forslaget, sådan som den f.eks. har været formuleret af FDM, der indvender, at reglen bliver svær at håndhæve i virkeligheden, og som i stedet ønsker at satse på oplysningskampagner.
- Kampagner er bestemt en god ting, men nogle gange giver det fin mening, at de bliver bakket op af konkret lovgivning, og det mener vi godt kan forsvares her. Lovgivning sender et klart signal om, at et afstandskrav er noget, ingen skal tage let på, hvis uheld skal forebygges, pointerer Georg Nielsen.

FAKTABOKS: Continental-koncernen
Continental Dæk Danmark A/S udvikler fremtidens teknologi og serviceydelser til bæredygtig og forbundet mobilitet af mennesker og gods. Teknologikoncernen blev grundlagt i 1871 og tilbyder sikre, effektive, intelligente og prisvenlige løsninger til køretøjer, maskiner, trafik og transport. I 2021 omsatte Continental for €33,8 milliarder og beskæftiger i øjeblikket flere end 190.000 mennesker i 58 lande. Den 8. oktober 2021 fejrede virksomheden sit 150-års jubilæum.

Relevant information

Dansk website
http://www.continental-daek.dk/


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater