Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/04-23   -   Pressemeddelelse

Continental præsenterer helt ny serie lastvognsdæk på Transport 2023



På Transportmessen i Herning viser Continental både deres nye Generation 5 produktlinje til lastbiler og version 2.0 af det digitale dækovervågnings-system ContiConnect.

Blandt de produkter, Continental præsenterer på Transport 2023, er deres nye produktlinje af lastvognsdæk, Generation 5. Med dækkenes høje kilometertal og fokus på regional kørsel er den nye serie oplagt til det danske marked.
- Med Generation 5 har vores teknikere udviklet en dækserie med høj holdbarhed, øget styrke og trækkraft samt forbedret genbrug af karkassen. Dækkenes egenskaber hjælper med at reducere flådens omkostninger, hvilket er ekstremt vigtigt for vognmændene i dagens konkurrenceprægede marked, understreger administrerende direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Intelligent flådestyring
På Continentals stand K8038 kan de besøgende også opleve det digitale dækovervågningssystem ContiConnect 2.0. En løsning, der sikrer en mere effektiv og intelligent flådestyring med mulighed for at forebygge nedbrud og dækskader samt reducere brændstofudgifter.
- Korrekt lufttryk og temperatur er noget af det vigtigste i forhold til både trafiksikkerhed og vogntogets driftsøkonomi. Med sensorer i dækkene kan man holde øje med alle flådens køretøjer i realtid. Systemet medvirker til at reducere eller helt forhindre nedetid, siger Georg Nielsen.

Kontakt med branchen
Transport 2023 foregår den 20.-22. marts 2023 i Messecenter Herning, hvor flere end 360 udstillere præsenterer deres produkter og løsninger.
- Vi glæder os altid til Transportmessen, hvor vi får en god snak med både kunder og gæster om nye løsninger og hvad der er oppe i tiden inden for lastbiler og busser, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Der forventes mellem 25-30.000 besøgende over de tre dage. Continental kan besøges på stand 8038 i hal K.

FAKTA om Continental-koncernen
• Continental blev grundlagt i 1871. I 2022 omsatte koncernen for 39,4 milliarder Euro og beskæftiger i dag flere end 200.000 medarbejdere fordelt på 57 lande og markeder.
• Koncernen er blandt de teknologisk førende inden for dækproduktion og tilbyder et bredt produktsortiment til personbiler, erhvervs- og specialkøretøjer samt cykler og motorcykler.
• Dæk-divisionen har 24 produktions- og udviklingssteder verden over. Porteføljen omfatter løsninger og services til dæk og flådeapplikationer samt digitale styringssystemer. Divisionen beskæftiger flere end 57.000 ansatte og omsatte i 2022 for 14 milliarder Euro.



Relevant information

Pressemeddelelser fra Continental-koncernen:
http://www.continental-corporation.com/www/pressportal_com_en/

International website:
www.continental-corporation.com

Dansk website:
www.continental-daek.dk/


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45
Casper Svanemose
Marketingchef
  22 30 71 31

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire