Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-24   -   Pressemeddelelse

Dyrebare heste og billige dæk er en rigtig dum kombination



Brugen af forkerte eller slidte dæk på en trailer kan være livsfarligt, især under skiftende vejrforhold. Militaryrytter Vicky Mathiesen går ikke på kompromis med trafiksikkerheden, når hendes dyre heste skal køres

Siden 10 års-alderen har Vicky Mathiesens liv gennem tre årtier været koncentreret om ridning og de krav, som sporten stiller. I mange år var hendes navn tæt forbundet med hesten Dejó, som hun opnåede en lang række fornemme placeringer og kvalifikationer med, herunder til DM, NM og VM i military og ridebanespringning. Dejó brækkede desværre lårbenet i december 2022 og måtte derfor aflives.

Hestenes trivsel og sikkerhed
Nu konkurrerer Vicki Mathiesen med hestene Katniss på 10 år og Nestor på 5 år. Trivslen og sikkerheden for hendes dyrebare heste fylder meget. Det gælder lige fra foder og pleje over sadler og udstyr til den måde, hestene kommer fra stalden til stævner og events på.
- Når jeg kører rundt med mine kære heste til konkurrencer og andre begivenheder, er det dumt at løbe en unødvendig risiko ved at udsætte dem for fare – for eksempel ved at købe en for billig trailer eller køre på nedslidte eller gamle dæk. På den måde vil man udsætte dyrene for en både stor og unødvendig risiko, siger Vicky Mathiesen.

Kørsel i al slags vejr
De første mange år af sin karriere havde Vicky Mathiesen - som så mange andre - ikke fokus på vigtigheden af dækkene på sin trailer. Men med mange års kørsel på tværs af landegrænser og i al slags vejr, har hun erfaret, hvor stor en forskel, de rigtige dæk gør for kørsel og sikkerheden.

I hestesport går mange ikke meget op i tekniske spørgsmål. Men for fem år siden indgik Vicky Mathiesen en tre-års sponsorsamarbejde med den internationale Continental-koncern og er siden blevet endnu mere bevidst om, hvor stor betydning, dækkene har for sikkerheden. Både i forhold til hende som fører og for hestene, der står i traileren. Blandt andet skifter hun altid mellem sommer- og vinterdæk alt efter sæsonen, ligesom hun er meget opmærksom på, hvor gamle dæk, hun kører på.
- Mange bruger pengene på en flot ridedragt eller andet udstyr frem for en trailer og noget så kedeligt som dæk. Men det kan være en dyr besparelse, hvis den kostbare last med hestene udsættes for uheld, siger Vicky Mathiesen og fortsætter:
- Jeg har gennem årene desværre set meget kedelige tilfælde med dårligt vedligeholdte trailere, hvor hesten fik smadret benet, hvis det røg gennem gulvet og ned på motorvejen. Dyrebare heste og dårligt vedligeholdte trailere med billige dæk er simpelthen bare en rigtig dum kombination, understreger hun.

Skal passe til årstiden og behovet
Trailerdæk har indflydelse på hele vogntogets styreegenskaber, vejstabilitet og bremseevne. Gummi-blandingen er også forskellig og fungerer bedst til henholdsvis sommer- eller vintertemperatur. Nøjagtig ligesom til bilen, der trækker.
- Helt grundlæggende starter sikkerheden med dækket. For at reducere risikoen for ulykker og forhindre tab af kontrol og udskridning i glatte eller våde forhold er det vigtigt at vælge dæk med godt vejgreb og egenskaber, der passer til årstiden og formålet. En anden ting er dækkenes alder, som mange overser, fordi de kun ser på, om der er mønster nok. Men dækkene mørner med tiden og bør ikke blive mere end 4-5 år gamle, forklarer Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S.

Fem gode råd til valg af dæk til din hestetrailer
1. Kontroller lasteevnen
Det er vigtigt, at dækkene kan bære vægten af både traileren og hestene. Tjek trailerens bruttovægt og sørg for, at dækkene har en passende lasteevne (Load Index). Dækkenes lasteevne bør være høj nok til at håndtere den samlede vægt uden risiko for overbelastning.
2. Vælg den rigtige dæktype
Der findes forskellige typer dæk. Der er sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk. Hvilke dæk, du skal vælge, afhænger af dit kørselsbehov hen over året. Spørg din dæk- eller trailerforhandler, hvis du er i tvivl om, hvad der bedst passer til dit behov.
3. Vær opmærksom på dækmønster og vejgreb
Et godt dækmønster er vigtigt for at sikre godt vejgreb, især under våde eller glatte forhold. Vælg dæk med et mønster, der giver god trækkraft, styreevne, stabilitet og bremseevne - både på landevejen og på grusveje.
4. Sørg for korrekt dæktryk
Korrekt dæktryk er afgørende for sikkerheden og levetiden på dine dæk. Undersøg producentens anbefalinger for dæktryk, og kontroller regelmæssigt dæktrykket for at sikre optimal ydeevne og forhindre unødvendig slitage.
5. Køb kvalitetsdæk fra pålidelige mærker
Det kan være fristende at vælge billigere dæk, men kvaliteten spiller en stor rolle for sikkerheden. Investér i dæk fra anerkendte mærker, der er kendt for deres pålidelighed og holdbarhed. Gode kvalitetsdæk kan også betyde mindre vedligeholdelse og færre udskiftninger på længere sigt.

Relevant information

Continental Dæk Danmark webside
http://www.continental-daek.dk/


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45
Lindskov Communication
PR-bureau for Continental Dæk Danmark A/S
  70 26 19 79
Casper Svanemose
Marketingchef
  22 30 71 31

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele