Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-24   -   Pressemeddelelse

Øgede krav til bybussers dæk



Skiftende vejrforhold, hyppige stop og øget trængsel stiller sammen med stigende anvendelse af tungere el-busser øgede krav til dækkenes holdbarhed og kilometerydelse. For at imødekomme de klimamæssige og økonomiske krav fra trafikselskaber og vognmænd har Continental udviklet Conti Urban HA 5, der er et helt nyt dæk designet specifikt til bykørsel. Dækket bliver leveret med intelligente sensorer

Ifølge Kollektiv Trafik Forum er der ca. 3.200 busser i den kollektive trafik landet over. Inden udgangen af indeværende år anslås det, at knap halvdelen af disse vil være på fossilfri drivmidler som enten biodiesel, HVO eller gas - eller batterielektriske, der betegnes som emissionsfri.
- Batteridrevne køretøjer er typisk tungere og har ligesom eldrevne personbiler et kraftigere moment ved acceleration. Sammen med hyppige påkørsler af kantsten og håndtering af ujævnheder på vejene stiller det ekstra krav til dækkenes bæreevne, robusthed og rulle-modstand, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S og fortsætter:
- Men det er ikke kun vægt, moment og vejbeskaffenhed, der skal tages højde for, når man skal vælge de rigtige dæk til bybusserne i dag. De skal designes, så de indfrier de vedtagne klimamål og busoperatørernes forventninger til kørselsøkonomi, trafiksikkerhed og komfort for både chauffør og passagerer, understreger Georg Nielsen.

Øget robusthed og effektivitet
Continental har i mange år haft dæk, der passer til såvel bybusser og intercitybusser som til coachbusser, der kører på de lange distancer. Og nu videreudvikler den tyske dækgigant sortimentet til bybusser for netop at imødekomme de nye krav til især de eldrevne bustyper, der kommer flere og flere af i det danske bybillede.
- Conti Urban HA 5 er udviklet med forbedrede og endnu mere robuste egenskaber, som er specielt udviklet til elektrisk drevne bybusser. Det gælder blandt andet forbedret gummiblanding med multi-pitch teknologi, optimeret slidbanemønster og forstærkede sidevægge. Herudover understøtter dækkets design også regummiering og genanvendelse, hvilket forlænger dets livscyklus og reducerer miljøpåvirkningen. Det er vigtigt for at imødekomme de krav, vi i stigende omfang ser i danske indkøbs- og udbudspolitikker, hvor livscyklusanalyser (LCA) og samlede omkostninger (TCO) vinder frem, fortæller Georg Nielsen.

Den tekniske optimering og øgede robusthed har resulteret i dæk med et højere kilometertal, reducerede CO2-udledninger, bedre modstand over for stød, lavere støjniveau samt ikke mindst forbedrede køreegenskaber på både tør og våd vej.

Sensorer samler data
Den nye generation af dæk til bybusser kan også leveres med ContiConnect-sensorer, der muliggør avanceret digital overvågning af dækket. Det gælder blandt andet præcise data for dæktryk og temperatur, der giver mulighed for mere effektiv vedligeholdelse og reduktion i driftsomkostningerne.

Conti Urban HA 5 vil være tilgængelig fra september 2024 i følgende dimensioner: 275/70 R 22,5. Følgende størrelser vil blive lanceret på et senere tidspunkt: 245/70 R 19,5, 265/70 R 19,5, 315/60 R 22,5. 

FAKTA om Continental-koncernen
• Continental blev grundlagt i 1871. I 2023 omsatte koncernen for 41,4 milliarder Euro og beskæftiger i dag flere end 200.000 medarbejdere fordelt på 56 lande og markeder.
• Koncernen er blandt de teknologisk førende inden for dækproduktion og tilbyder et bredt produktsortiment til personbiler, erhvervs- og specialkøretøjer samt cykler og motorcykler.
• Dæk-divisionen har 20 produktionssteder og 16 udviklingssteder verden over. Porteføljen omfatter løsninger og services til dæk og flådeapplikationer samt digitale styringssystemer. Divisionen beskæftiger flere end 56.000 ansatte og omsatte i 2023 for 14 milliarder Euro.

Relevant information

Continental Dæk Danmark website
http://www.continental-daek.dk/


Billeder


Pressekontakt

Georg Nielsen
Adm. direktør
  +45 43 23 04 45
Casper Svanemose
Marketingchef
  22 30 71 31
Lindskov Communication
PR-bureau for Continental Dæk Danmark A/S
  70 26 19 79

Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele