Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-10   -   Pressemeddelelse

Flere solgte vinterdæk til lastbiler

Continental har solgt flere vinterdæk til lastbiler, mens det samlede marked gik tilbage.

Selvom det samlede marked for salg af vinterdæk til tunge køretøjer gik tilbage henover vinteren for branchen generelt, kan Continental Dæk Danmark A/S i dag konstatere, at deres vintersalg i samme periode steg 10 procent.

"Vinteren har været overordentlig hård, og mange vognmænd måtte købe nye vinterdæk til deres lastbiler, for at de overhovedet kunne komme frem. Det er dog nok den økonomiske krise, som sandsynligvis har lagt en dæmper på den samlede efterspørgsel," siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.

Vinterdækvejr
Forhandlerne af vinterdæk til lastbiler landet over kunne ellers ikke have ønsket sig bedre vejrmæssige betingelser for et forrygende dæksalg:

I tre måneder fra december 2009 til marts 2010 var der mere eller mindre konstant frost og sne. Langt de fleste steder i landet var vintervejret og sneen så massiv, at det stort set var umuligt for lastbiler og busser at komme frem uden vinterdæk. Det affødte et naturligt behov hos mange vognmænd for at købe nye vinterdæk, så deres lastbiler kunne hente og bringe kundernes bestillinger som aftalt. Samme behov havde busserne, så de kunne bringe passagererne sikkert ud og hjem.

Fart på forhandlere
"Continentals dæk sikrede, at chaufførerne kunne bremse og styre deres lastbiler og busser sikkert. Det gav kunderne vished for, at vognmændene kunne operere og fortsætte med at drive deres forretning uanset vejret. Derudover arbejdede vores forhandlere hårdt på at imødekomme den stigende efterspørgsel. Derfor har vi solgt flere vinterdæk i et ellers presset marked," vurderer Georg Nielsen.

Relevant information

http://www.conti-online.com


Pressekontakt


Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater