Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/08-10   -   Pressemeddelelse

GPS-system kan sænke prisen på bilforsikringer

Nyt sporingssystem til biler, der gør livet surt for biltyve, kan sænke bilforsikringspræmien og hjælpe vognmænd med at planlægge kørslen.

Det nye elektroniske bilsporingssystem Novanto fra Continental, der via satellit følger biler, skal gøre det markant sværere at stjæle en bil i Danmark - og slippe afsted med det.

Stands motoren via satellit
"Systemet opererer via GPS og satellit og gør det muligt at monitorere og finde et stjålent køretøj over hele verden. En mobilforbindelse sender besked til et kontrolcenter, så snart køretøjet ruller. Føreren kan aktivere en alarm, hvis køretøjet stjæles. Med systemet kan vi desuden varsko politiet, der hurtigt kan indlede en jagt på tyvene. Holder køretøjet stille et sted i 30 sekunder, kan systemet selv slukke for motoren, uden at bilen kan startes igen. Herefter finder vi køretøjet," siger Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

Ændret risikoprofil
Men systemer som Novanto kan i fremtiden også give udgifterne til forsikringen af bilen eller lastvognen et hak nedad. Det sker, hvis danske forsikringsselskaber går med til at individualisere forsikringspræmien, fordi risikoprofilen ændres med et sporingssystem.

"Novanto-systemet kan præcist vise, hvor og hvordan et køretøj kører. På den måde bliver det i endnu højere grad muligt at justere forsikringspræmien i forhold til den enkeltes køreprofil. Folk som ikke kører i udsatte områder med stor risiko for at køretøjet blive stjålet, men holder sig til nærmere angivne ruter, eller som kører meget lidt, kan i teorien få rabatter. Dette er allerede tilfældet i Italien, hvor især unge bilister ved hjælp af lignende systemer får tilbudt mere favorable forsikringer. I Danmark forudsætter det naturligvis, at danske politikere vil støtte en udvidet monitorering af biler," siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.

Krav for at registrere luksusbiler
Novanto-systemet kan eftermonteres, hvis det ikke allerede er monteret som originaludstyr. Dog er det endnu ikke til salg i danske butikker.

Andelen af køretøjer udstyret med trackingsystemer er stadig lav i mange lande. I udlandet og i Danmark er systemerne typisk en forudsætning for, at dyre biler kan registreres. De fleste forsikringsselskaber nægter at forsikre eksklusive luksuskøretøjer, sportsvogne og værdifulde veteranbiler, der ikke er udstyret med et tracking-system.

Overblik over udgifter
Vognmænd kan også optimere driften af deres vognpark med det nye system. Systemet kan bruges til at registrere vognmændenes kørsel samt udgifter til drift og rejser. Desuden kan bilister, der i dag skal dokumentere deres kørsel med en kørelogbog, slippe for det papirarbejde, der normalt kræves af skattemyndighederne.

Billedtekst:
Trackingsystemer på biler kan være med til at sænke forsikringsomkostningerne, fordi det bliver lettere at finde stjålne vogne.

Relevant information

http://www.conti-online.com


Pressekontakt


Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire