06/12-10
-
Pressemeddelelse
Mere sne kræver de bedste vinterdæk
Sne og kulde fortsætter med at slå ned over Danmark, og det styrker behovet for ordentlige vinterdæk. Se her, hvordan uafhængige udenlandske magasiner bedømmer nye vinterdæk.
Kvaliteten af vinterdæk er stærkt svingende. Dækundersøgelser viser gang på gang, at bl.a. lavprismærkerne ikke er lige så dygtige til at bremse og understøtte bilens elektroniske bremse- og styresystemer som de store, etablerede producenter.
Sidste års helt store mærke indenfor vinterdæk, Continentals ContiWinterContact TS 830, vandt i 2009 og begyndelsen af 2010 uafhængige dæktests over hele Europa på stribe. Og Europas største dækproducent fortsætter succesen i slutningen af 2010 i Skandinavien.
Continental topper med et par nye vinterdæk flere nordiske dæktests. I "VI menn", et af Norges største motormagasiner, vinder Continentals ContiVikingContact 5 klart bladets dæktest.
"Dækket er et hardcore vinterdæk med pigge, og dem sælger vi ikke i Danmark. Men tests som disse understreger på ny, at Continental har teknologien til at levere topkvalitet indenfor vinterdæk. Det er en forbrugeroplysning, som danskerne bør tage med i deres bedømmelse, når de skal ud og købe nye vinterdæk herhjemme," siger adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.
Yksi kaksi Continental
Finnerne, i hvert fald de finske motorskribenter, er også begejstrede for Continentals vinterdæk.
I motormagasinet Tuulilasi ligger ContiViking Contact og TS830-dækket nummer 1 og 2. TS830'eren ligger også med i toppen af det svenske blad AutoMotorSports vinterdækafprøvning. Dækket får karakteren "højest anbefalelsesværdigt", som gives for en "balanceret køreadfærd på sne", "en kort bremseafstand på sne", "en meget god kørevne til at køre på vådt underlag og akvaplaning".
Relevant information
http://www.conti-online.com