Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-11   -   Pressemeddelelse

Dansk elbil trodsede skarpe ørkensten og svær sne

Elbils-globetrotteren Hjalte Tin ville ikke være nået så ubesværet og hurtigt rundt om jorden uden de rigtige dæk. Især Gobiørkenens sten og mudder i Mongoliet voldte problemer, fortæller han.

Han er netop vendt hjem sammen med sin kone Nina Rasmussen fra den første jordomrejse foretaget i en elbil. Fra København og østover igennem Asien, siden tværs over USA og hjem. Men rejsen var ikke let. Vejret og føret i Mongoliet og i USA vanartede sig og kastede parrets Qashqai Electric ud i et par hårde prøvelser, som stillede ekstra krav til bilens dæk.

Mudder i Mongoliet
"Normalt kører man kun igennem Gobiørkenen i Mongoliet med en firehjulstrukken bil, fordi der er meget mudder og sand. Men vores elbil, der kørte med ContiPremiumContact2-dæk, var helt fantastisk til at trække sig gennem pløret. Dækkene fungerede over al forventning, især fordi de var gode til at omsætte elbilens hestekræfter ved lave omdrejninger til rå trækkraft. Skarpe ørkensten rev dog ét dæk i stykker undervejs," siger Hjalte Tin.

Efter hjemkomsten til Danmark kører bilen stadig rundt med dæk, der blev monteret i Shanghai den 1. oktober 2010.

Sne i San Francisco
Det hårde vejr fortsatte i USA. Den 1. december ankom Hjalte Tin til San Francisco. Her ventede en kuldefront med temperaturer under minus 25, som kastede bilen ud i tyk sne og is på vejene.

"Her havde vi brug for et meget stabilt træk på elbilen, og det fik vi. Under de forudsætninger er det enormt vigtigt med dæk, der griber ordentlig fast og sikrer, at bilen styrer og bremser optimalt. Dækkene fungerede, som de skulle," fortæller Hjalte Tin.

Lav rullemodstand gav længere køretid
Forudsætningen for at nå hurtigt og planmæssigt frem hang ikke mindst sammen med, at elbilen hver dag kunne tilbagelægge 200 km. I den forbindelse var det vigtigt, at dækkene havde en lav rullemodstand, og det var en af grundene til, at elbils-entusiasten valgte dækkene fra Continental. Sammen med gode allround køreegenskaber havde de også en lav friktion.

"ContiPremiumPremium 2-dækkene har en lav rullemodstand, og det var især vigtigt i forhold til vores ambitioner om hver dag at køre langt på én opladning. Det tager nogle timer at oplade en elbil, så det kunne vi ikke gøre flere gange i løbet af dagen. Den lave rullemodstand gav os mulighed for at køre længere på én batteriopladning," siger Hjalte Tin.

Billedtekst:
Dansk elbil kører som den første jorden rundt. Her på vej gennem Gobiørkenen i Mongoliet.

For flere oplysninger, kontakt venligst:

Adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen, telefon: + 45 43 23 04 45

Relevant information

http://www.conti-online.com


Pressekontakt


Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire