Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/07-11   -   Pressemeddelelse

Mere tung regn om sommeren gør det sværere at bremse

Danskerne kan se frem til mere ekstremregn i fremtiden, og det stiller ekstra store krav til bilernes dæk og evne til at bremse.

Danskerne udsættes i dag for mere nedbør end for hundrede år siden. Samtidig er der ingen tegn i sol og måne - og vejr og vind for den sags skyld - på, at vi kan forvente mindre regn fremover. Tværtimod. Videncenter for Klimatilpasning, der hører ind under Klima- og Energiministeriet, venter, at vi i fremtiden får flere ekstreme regnskyl om sommeren.

Ifølge Videncenter for Klimatilpasning har mange kloakker svært ved lede vand væk fra skybrud, der giver 30-60 mm regn. "Resultatet kendes kun alt for godt i form af oversvømmede veje og kældre," skriver Centeret på deres hjemmeside.

Større risiko for akvaplaning
De massive vandmasser på vejene vil betyde, at biler uden de rette dæk risikerer at akvaplane, dvs. at rutsje på vandets overflade.

"Biler vil få brug for sommerdæk med et mønster, der effektivt leder vandet væk fra vejen. På den måde får bilen ordentlig kontakt med asfalten og kan bremse hurtigst muligt. Biler med tyndslidte dækmønstre bremser ringere på våd vej end biler med dybe mønstre. Det er ikke kun mønsterdesignet, men også mønsterdybden der har betydning for evnen til at styre og bremse. Og selvom bilen er udstyret med moderne sikkerhedssystemer som ABS eller ESC, kan de ikke kompensere for den manglende vejkontakt," siger Georg Nielsen, adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

På kollisionskurs med 44 km/t
En test foretaget af Continental viser, at biler med 8 mm dækmønster bremser på kun 42 meter, når de kører med 80 km/t på en vej med 15 mm vand. Til sammenligning skal en bil med 1,6 mm dækmønstre på dækkene bruge 61 meter. Eller sagt på en anden måde: Biler med 1,6 mm er stadig på kollisionskurs med 44 km/t, når biler med 8 mm dæk holder stille.

Dybe mønstre nødvendigt
"Det er nødvendigt med dybe dækmønstre i situationer med meget vand på vejene. Store regnskyl stiller store krav til bilisterne, fordi de skal reagere hurtigere end normalt. Det kan være fatalt på en landevej eller motorvej med høj fart, at en bil med 1.6 mm dækmønstre skal bruge en 45 procent længere strækning til at bremse end en bil med nye dæk," siger adm. dir. hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen.

Faktaboks: Mere ekstremregn om sommeren
I Nordeuropa er regnmængden steget igennem det sidste århundrede med 10-40 %. Oplevelsen af ekstreme regnvejr er samtidig steget igennem de sidste 50 år. Fremover får vi flere ekstreme regnvejrsbyger. Somrene vil i fremtiden have flere og længerevarende hedebølger og oftere tilfælde af skybrud eller ekstremregn.

Kilde: Center for Klimatilpasning
Billedtekst:
Fremtidens somre byder på mere ekstremregn, forventer klimaeksperter. Derfor bliver det endnu mere vigtigt at køre med dæk, der bevarer kontakten mellem bilen og vejen.

For flere oplysninger, kontakt venligst:
Adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S, Georg Nielsen, telefon: + 45 43 23 04 45

Pressekontakt, Lasse Gammeljord, mobilnummer: 26 25 10 40.

Relevant information

http://www.conti-online.com


Pressekontakt


Firma

Continental Dæk Danmark A/S
Banemarksvej 50 E 1
2605 Brøndby, Danmark

  +45 43 23 04 00

https://www.continental-tires.com/dk/da.html

Modtag nyheder fra Continental Dæk Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire